Film jeg husker

Århus var et slaraffenland for en ung fyr fra syvende roerække. Jeg kom med i Århus Studenternes Filmklub og så en lang række klassiske og nyere mesterværker. Når et nyt halvår startede, fik man et lille katalog med en beskrivelse af de cirka 50 film, man kunne se, ordnet i serier.

Første efterår: indiske Satyajit Ray med hans historier om Apu, Jean Renoirs ’Spillets regler’ og Jessuas ’Livet på vrangen’ (franske film fyldte meget), festlige Marx Brothers og Milos Formans ’Blondinens kærlighed’. De følgende år Ingmar Bergmans muntre/magiske 50'er-film (mange med Max von Sydow og Gunnar Björnstrand og ’Ved vejs ende’ med Victor Sjöström), magiske Truffauts ’Ung flugt’, ’Jules og Jim’ osv., Bũnũels gys (’L’age d’or’) og grotesker, Dreyer, Rohmer, Demy, Kurosawas ’Ikiru’ og hans easterns, amerikanske westerns, Hitchkocks mange spændingsfilm (fint beskrevet i Truffauts interviewbog med ham), Fellinis La Strada og Det søde liv, Loseys og Pinters The Servant m.fl., Bo Widerbergs ’Oprøret i Ådalen’ og’Elvira Madigan’, Sjöström, Eisensteins ’Panserkrydseren Potemkin’, Orson Welles’ Citizen Kane og Falstaff, Wilders ’Ingen er fuldkommen’ og andre farcer, superproduktive Fassbinder, sjove Tatis ’Playtime’ og ’Min onkel’ samt Chabrols spændingsfilm.

Buster Keatons akrobatiske og Charlie Chaplins sjove/alvorlige stumfilm var et kapitel for sig. Jeg har genset Keatons ’Smeden’ (The Blacksmith) på YouTube: smeden får en hest som kunde – den skal have nye sko og Keaton fremviser kollektionen som i en bedre modebutik og binder til sidst skoene fast med hvide stropper. En kvindelig rytter udstyres med en katapult-saddel, hendes hvide hest får påsmurt sorte oliefingre, da Keaton samtidig roder med en bil, og hans deadpan-face ændrer på intet tidspunkt udtryk. Talefilm lavede Keaton i øvrigt ikke og han brugte kun et minimum af tekstsider.

Chaplin startede også med korte falde-på-halen-farcer, men fik hurtigt lov til selv at instruere og så kom de kendte, lidt sentimentale film som ’Byens lys’ med den blinde pige, men også Guldfeber, hvor han spiser sine snørebånd.Til sidst talefilmene ’Moderne tider’ og ’Diktatoren’ med alvorlig samfundskritik, ’Rampelys’ (med Buster Keatons eneste talerolle) og den misantropiske ’Monsieur Verdoux’, hvor Chaplin er en elegant kvindemorder. Han var ikke populær i 40'ernes og 50'ernes USA, hvor han blev anset for farligt rød i følge Lars Forsell, men publikum elskede ham alligevel.

Et efterår flottede jeg mig og så 21 film for 48kr. + 5 kr. for medlemskab. Nye film som ’Angst æder sjæle op’ af Fassbinder, ’En god dag at dø’ af Penn, ’Ang. Lone’ med Pernille Kløvedal Helweg og Grønlykke-parrets ’Balladen om Carl-Henning’ med en purung Jesper Klein så jeg i biografen.

Senere så jeg en række gode film i Øst for Paradis i Århus sammen med min kone, når vi tog en kulturdag i Århus med film og teater.

von Triers og Vinterbergs Dogme-film er en banebrydende ny ide: ingen studieoptagelser og ingen baggrundsmusik, næsten en lettelse frem for Hollywoods svulmende og effektfulde film og samtidig langt billigere. En ide, som de bedste filmskabere i vid udstrækning har taget til sig siden.

Buster Keaton                     Truffaut og Hitchkock                                                           Marx Brothers                                                                    Jacques Tati