H.C. Andersen

2. april 1805 - 4. august 1875.

Den grimme ælling, hvis Fatter gør det rigtige. Så er det mindre vigtigt, om Fatter er Chr. den 8. (de har højden til fælles og H.C. var støttet af kongelige venner fra barn), som Jens Jørgensen med flere tror (se 'Et kongeligt eventyr'), eller om han er en fattig og dristig skomager, der tvivler på Vorherre og dør efter at ha' sprunget soldat for en bonde.

Æresfakkeltog i Odense, præcis som hans mor havde drømt.

Eventyr, rejsebøger og 'Mit livs eventyr'

Inger Christensen

Inger Christensen (født 16.1.1935 i Vejle, død 2.1.2009 i Kbh.) var en dansk forfatter, der var gift med Poul Borum, og var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti.


Hun var først og fremmest kendt for sin lyrik og betragtes som en af Danmarks mest respekterede digtere. Forfatterskabet spænder meget bredt over eksperimenterende romaner til systemdigtning, essays, oversættelser og meget andet. Ved sin død var hun oversat til over 30 sprog. I forbindelse hermed beklagede den internationale presse, at hun ikke med en Nobelpris havde opnået den hæder hendes værker berettigede hende til.


En folkelig succes nåede hun med digtet Chile med Pia Raugs musik.


Gennem sit liv modtog hun adskillige arbejdslegater, rejselegater og produktionspræmier


fra Statens Kunstfond. Inger Christensen var medlem af Det Danske Akademi fra 1978.



Udmærkelser, nomineringer og priser


Søren Gyldendal-prisen (1983)


Kritikerprisen (1969)


De Gyldne Laurbær (1969)


Nomineret til Nordisk Råds litteraturspris i 1970 for Det


Kjeld Abell-prisen (1978)


Nomineret til Nordisk Råds litteraturspris i 1983 for digtsamlingen Alfabet.


Tranströmerpriset (2004) med flere



I 2006 blev sonetkransen Sommerfugledalen (1991) optaget i Kulturkanonen.

Lone Hørslev

Født: 29. november 1972 i Køge, opvokset i Holstebro. BA i Dansk Litteratur fra RUC 2001, Forfatterskolen 2003.

Karina Søby Madsen i Information:

“ 'Poetisk fuldemandsgang' blev Lone Hørslevs første digtsamling kaldt i en anmeldelse, og det er i virkeligheden en god metafor for forfatterskabets tekster, der er fulde af både krop, bevægelse, forførelse, vrøvl og skarpsindige sandheder. Sproget er i samme ånd præget af en ligefrem mundrethed og musikalitet og en herlig leg med sproglige udtryk, som ikke mindst foldes ud i fuldt flor i digtsamlingerne og i romanen 'Naturlige fjender'. Tematisk beskæftiger forfatteren sig med hverdagen og almindelighederne, og med hvad det vil sige at være et menneske, som føler og fejler og lever fuldt og helt."

Priser
Carlsbergs ide-legat, Årets Fund, 2003
Michael Strunge-prisen, 2004
Jytte Borberg-Prisen, 2009
Beatriceprisen, 2014

Bibliografi
TAK, 2001
Ærgerligt, ærgerligt, 2003
Et digt, som at prøve at huske, er en bevægelse med hele kroppen, 2003
Fjerne galakser er kedelige, 2005
Lige mig, 2007
Så er det sagt (som Mouritz/Hørslev Projektet), 2007
Naturlige fjender, 2008
Jeg ved ikke om den slags tanker er normale, 2009
Lyserød lyseblå beige (som Er De Sjældne), 2009
Sorg og camping, 2010
La'os, 2012
Dyrets år, 2014
En ordentlig mundfuld, 2017

Maria Grønlykke

Maria Grønlykke, f. 30.5.1957 på Fyn, dansk forfatter; cand.jur. 1984; datter af Lene og Sven Grønlykke. Maria Grønlykke debuterede 2003 med novellesamlingen Fisketyven : historier hjemmefra (dvs.fra egnen mellem Assens og Fåborg), som samme år indbragte hende BogForums Debutantpris. Egnen skildres med megen humor og fin sprogsans.

Maria Grønlykkes forfatterskab kredser om det hjerteskærende i almindelige menneskers livshistorie, der går hånd i hånd med skildringer af lokalsamfundets humor og komik. 2010 modtog hun Statens Kunstfonds arbejdslegat.

Fisketyven : historier hjemmefra (2003) novellesamling
En lille sang om Stella
(2004) novellesamling
I morgen skinner solen
(2006) roman
Sølvmanden
(2008) roman
Lene og Sven Grønlykke : et erindringsportræt. (2012) erindringsbog
Hundrede års kvindsomhed (2014) novellesamling

Henrik Nordbrandt

Født: 21. marts 1945 på Frederiksberg, tog studentereksamen i 1964 og studerede kinesisk, tyrkisk og arabisk ved Københavns Universitet. Har det meste af sit voksenliv været bosat i Tyrkiet og Grækenland.

Mette Elsig Olsen på litteratursiden.dk:
"Digtene er ofte præget af en underfundig humor, leg med ord og et paradoksalt billedsprog, men under denne vederkvægende sproglige lethed ligger der en alvor og en melankoli, som går igennem hele forfatterskabet. Der er en klangbund af fravær, kærlighed, sorg og afsked i digtene. Digtene kredser desuden i et sanse- og metaformættet sprog om jegets forhold til verden og til sproget som sådan. Forfatterskabet kan derfor læses som en vedholdende undersøgelse af menneskets væren i verden.
Digtene er ofte som slyngede arabesker i deres struktur; bevidst er der kun sjældent valgt faste rimmønstre. I Pjaltefisk (2005) ses der interessante eksempler på digte i sonetform og i Haikuform."

Nordbrandt i 1999 om sig selv som ung:
“Jeg var i biografen i Halsskov og se en dokumentarfilm om koncentrationslejrene. For første gang så jeg rædslerne udpenslet, og jeg forlod biografen med følelsen: I en verden, hvor menneskene opfører sig på den her måde, der kan man ikke være menneske. Man kan ikke leve med det. Og derefter begyndte jeg at spise mindre og mindre, og til sidst kunne jeg slet ikke spise. Jeg havde et ubevidst ønske om at udslette mig selv.”
- og i 1992:
“Jeg har altid følt mig hjemløs. Men det er rarere at føle sig hjemløs der, hvor man ikke har sit hjem, så er der en vis logik i det. Det er ikke rart, når man sidder midt i al sit bras, og de taler samme sprog ude på gaden.”

Udvalgt bibliografi
1966 Digte
1975 Ode til Blæksprutten og andre kærlighedsdigte, digt
1978 Breve fra en ottoman, essaysamling
1983 Finkelsteins blodige bazar, roman
1989 Vandspejlet, digte
1990 Tifanfaya, børnebog
1996 Ruzname. Dagbog. 4. Marts 1995 – 4. Marts 1996
2002 Døden fra Lübeck, erindringsbog
2004 Pjaltefisk, digte


Udvalgte priser og udmærkelser
1966 Hvedekorns jubilæumspris
1976 Victor B. Andersens Hæderslegat
1980 Det Danske Akademis Store Pris
1985 Statens Kunstfonds Produktionspræmie, for Digte – 84
1990 Svenska Akademiens nordiske pris
1996 De Gyldne Laurbær, for Drømmebroer
2000 Nordisk Råds litteraturpris for digtsamlingen Drømmebroer

Tage Skou-Hansen

12. februar 1925 - 11. november 2015. Student fra Marselisborg Gymnasium, 1942. Mag.art. i Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie ved Århus Universitet 1950.

Med Holger Mikkelsen fra 'De nøgne træer'og efterfølgerne blev han frihedskampens skildrer, hvor AGF og aktvismen i 70'erne spiller en væsentlig rolle, idet Eva, vennens datter, ville sprænge Jyllands-Posten i luften. 'Det runde bord' tegner i fire bind et billede af Aksel, der gik i tysk krigstjeneste.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Født 18. juli 1971 på Frederiksberg.
Debuterede i 1998 med digtsamlingen Vandring inden ophør. Gennembrud i 2009 med romanen Hildegard, der omhandlende middelalderkvinden Hildegard af Bingen.
Samarbejder musikalsk med rock- og avantgardemusikeren Jomi Massage.
Aktiv samfundsdebattør og stærkt kritisk overfor Danmarks flygtninge- og udenrigspolitik, er med i netværket Venligboerne.

Udvalgte priser
Statens Kunstfonds tre-årige legat i 2004
Statens Kunstfonds Arbejdslegat i 2007
Weekendavisens Litteraturpris i 2009
Otto Gelsted-prisen i 2013

Udvalgt bibliografi
Vandring inden ophør, 1998 (Borgen)
Rygge som djævle, 1999 (Borgen)
Helikopter igen, 2002 (Gyldendal)
Det vi ved, 2004 (Gyldendal)
Konventioner, 2005 (Gyldendal)
Ingen, 2007 (Gyldendal)
Hildegard, 2009 (Gyldendal)
Hildegard II, 2010 (Gyldendal)
Dråbers logik, 2012 (cd, s.m. Jomi Massage, Geiger Records)
"Hvad man ikke ved" 2012 (Gyldendal)
Hvis sandheden skal frem, 2013 (Gyldendal)
Dronningen af Saba & Kong Salomon, 2015 (Gyldendal)

Fra Weekendavisen:
»Jeg var i gang med en ny roman. Det lød faktisk godt, og det hang godt sammen tematisk. Men der var noget i det, som ikke stemte. Det føltes ikke rigtigt.
Så skete det der på parketgulvet: Hun kom til mig. Hildegard kom faktisk til mig. Hun dukkede bare op i hovedet på mig.
Jeg kendte selvfølgelig til Hildegard og hendes musik, men ikke mere end det. Jeg vidste ikke noget om middelalderen, og jeg havde kun læst få historiske romaner. Men det var på en måde en fordel for mig: Jeg vidste, at jeg ikke vidste noget. Og jeg havde det, som om jeg blev taget under armen: Kom nu. Jeg begyndte at læse om Hildegard og hendes epoke, og efter kort tid var jeg i gang med at skrive. Det var helt vildt. Jeg oplevede en bølge af energi og mærkede et helt særligt flow. Jeg skrev euforisk. Det var helt fantastisk.«

Knud Romer

Født 1960 i Nykøbing Falster, uddannet i litteraturvidenskab, reklamemand hos Kunde & Co.

Bogdebut 1998 som medredaktør af antologien Din store idiot og romandebut I 2006 med 'Den som blinker er bange for døden', der beskriver forfatterens opvækst i Nykøbing Falster med en dansk far og tysk mor, Hildegard Voll, hvis nationalitet gav anledning til chikane og til mobning af sønnen. 'Kort over Paradis' i 2018 ("Den vanskelige toer").

En af Smagsdommerne på DR2 og med i P1-programmet Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden.
Vært på radioprogrammet Romerriget på Radio24syv.
Birolle Lars Von Triers film Idioterne i 1998.
Kommentator i diverse dagblade.

Priser og æresbevisninger
For 'Den som blinker er bange for døden' fik han følgende priser:
    • BG Banks Debutantpris
    • Statens Kunstfonds Produktionspræmie
    • Boghandlerklubbens hæderspris
    • De Gyldne Laurbær
    • Weekendavisens litteraturpris

Johannes Møllehave

Født den 4. januar 1937 i København. Cand.theol. 1963. Præst i Greve-Kildebrønde, Statsfængslet Vridsløselille, Virum og Den Danske Kirke i Bruxelles 1964-1991. Har sideløbende praktiseret som forfatter, oversætter og foredragsholder i alle medier. Han begyndte i revyen og var fra 1966 på DR's satirikerhold.
Kernen i Johannes Møllehaves forfatterskab er en række erindringsbind, inciterende litteraturlæsninger og et antal prædikensamlinger.

Værker i udvalg
På myrens fodsti, 1975
Til glædens Gud, 1977
Læsehest med æselører, 1979
Tusind fluer med eet smæk, 1982
Til trøst, 1983
H.C. Andersens salt, 1985
Skuffelser der ikke gik i opfyldelse, 1987
Kærlighed og dæmoni, 1992
Børnebibelen, 1996
Mit livs vennepunkter, 2001
Den livsild som forbrænder, 1979
Hvor kærlighed bor, 1997

Priser bl.a.
1980 Boghandlernes gyldne Laurbær
1986 H.C. Andersen-prisen
1994 Rosenkjærprisen
1980 Modersmål-Prisen
2007 Bibelselskabets pris
2012 Den Danske Publicistklubbens Publicistpris

Starten på revyteksterne
Da han som 15-årig var elev ved Metropolitanskolen, besvarede han en gang en opgave med rødt blæk. Lektor Erik Fox Maule bad Møllehave om for fremtiden at anvende blåt blæk, da rettelserne blev skrevet med rødt.
Møllehave svarede:
Hvis det gør Dem stødt
at jeg skriver rødt,
kan jeg jo godt
gå over til blåt.

Fox Maule rimede tilbage:
Det vil faktisk
være praktisk.

Møllehave svarede så også på det, og Fox Maule rundede af med:
Johannes osse kaldet Møllehave,
du tror du slår mit vers med køllestave.
En sådan spot kan kun en bølle lave.

Johannes Møllehavesom 80-årig: "Jeg er tryg ved at skulle herfra. Jeg har ikke noget imod, hvis folk siger, at han var skør. Det synes jeg også selv, jeg er. Men jeg har noget imod, hvis de siger, at han levede forgæves.”

Leif Davidsen

Født 25. juli 1950 i Otterup. Uddannet som journalist.
Har arbejdet på Lolland-Falsters Folketidende og rejst over det meste af verden som udenrigskorrespondent. Danmarks Radios korrespondent i Moskva fra 1984-1988.

Udvalgt bibliografi
Uhellige alliancer (1984)
Den russiske sangerinde (roman) (1988), filmatiseret
Den sidste spion (1991)
Den troskyldige russer (1993)
Forræderen - og andre historier (1995)
Den serbiske dansker (1996), dramatiseret af DR1
Lime's billede (1998)
Dostojevskijs sidste rejse (2002) (rejseberetning)
De gode søstre (2003)
Fjenden i spejlet (2004)
Den ukendte hustru (2006)
På udkig efter Hemingway (2008)
Min broders vogter (2010)
Utahs bjerge og andre historier (2011)
Patriarkens hændelige død (2013)
Steinbecks spøgelse – jagten på en forfatter (2014)
Djævelen i hullet (2016)
Ravnens rede. Lindhardt og Ringhof (2017)

Litteraturpriser
Palle Rosenkrantz Prisen, 1988
De Gyldne Laurbær, 1991
Bogklubben "12 bøgers" litteraturpris, 1997
Glasnøglen, 1999
De frankofone landes ambassadørers litteraturpris, 2004
Årstidens bog, 2004
Bog & Idé-prisen, 2006
Læsernes Bogpris, 2007
Otto B. Lindhardt-prisen, 2014.

"Jeg er født og opvokset på Fyn. Jeg ville være forfatter, fra jeg var ganske ung, og begyndte som så mange andre med lyrikken, som jeg fik trykt i Hvedekorn. Jeg forsøgte mig med modernistiske noveller, radiodramatik og den store pubertetsroman, men debuterede i 1973 med digte i Hvedekorn.
...
Mine mange år som udenrigsjournalist gav mig et litterært råstof til mine romaner. Jeg arbejdede i over tyve år for Danmarks Radio, indtil jeg med udgangen af 1998 sagde op for at leve som fuldtidsforfatter.
Det var først relativt sent i mit liv, at jeg opdagede thrillerens muligheder og kvaliteter"

Ib Michael

Født 17. januar 1945 i Roskilde som Ib Michael Rasmussen. Student fra Roskilde Katedralskole i 1964 og exam.art. i mellemamerikanske indianske sprog og kulturer fra Københavns Universitet i 1972. Har skrevet en lang række romaner og fortællinger med inspiration i sin barndoms Roskilde og sine mange rejser over hele jordkloden. Mange af hans bøger beviser, at den magiske realisme trives uden for Latinamerika.

Udvalgt bibliografi
En hidtil uset drøm om skibe (1970)
Rejsen til det grønne firben (En erindring, 1980)
Kilroy, Kilroy (1989)
Vanillepigen (1991)
Den tolvte rytter (1993)
Brev til månen (1995)
Prins (1997)
Rosa Mundi (digte, 2000)
Blå bror (2006)
En anden sol (2015)

Priser, legater og hædersbevisninger
1970, 1974, 1977, 1983, 1985, 1989 Statens Kunstfond, Rejselegat
1978 Otto Gelsted-prisen
1979 Gyldendals boglegat
1985 Otto Benzons Forfatterlegat, Jeanne og Henri Nathansens Fødselsdagslegat
1987 Henrik Pontoppidans Mindefonds Legat
1989 Weekendavisens Litteraturpris
1990 De gyldne laurbær
1991 Drassows Legat, Kritikerprisen
1993 Søren Gyldendal Prisen
1994 Det Danske Akademis Store Pris
1995 Bog & Idé Prisen
2010 Ridderkorset af Dannebrogordenen
2017 Drachmannlegatet

Jeppe Aakjær

Født Jeppe Jensen 10. september 1866 i Aakjær, Fly Sogn. Død 22. april 1930 på gården Jenle. Var flere gange i konflikt med samfundet og sad fra den 17.1.1887 i fængsel 17 dage for sine foredrag om den franske revolution i 1789 og sine angreb på Indre Mission.
Aakjær skriver selv i sine "Livserindringer" om dette fængselsophold: "Jeg bød ham min eneste stol, og han blev længe hos mig. Det var fængselspræsten, den senere bekendte provst Zeuthen, der i flere år var formand for Indre Mission. Jeg har senere i mit liv måttet være hård mod den Indre Mission, men her vil jeg godt bekende, at denne mand er den eneste præst, som jeg ved, jeg skylder noget. Han var i denne tund fuld af godhed og hjælpsomhed."
Gift med forfatterinden Marie Bregendahl og sammen fik de i 1894 sønnen Svend Bregendahl Aakjær. Skilt 1899. Mødte i 1902 Nanna Krogh. De blev gift den 25.4.1907, da skilsmissen var gået i orden, og flyttede ind på den nybyggede "Jenle". De fik børnene Solveig 1908 og Esben 1911.
Vredens Børn fra 1904 satte sindene i kog og mange fik øje på tyendets elendige forhold. I 1907 nedsattes en tyendekommission med bl.a. Peter Sabroe og tyendeloven blev ophævet i 1921.

Vigtigste værker
Missionen og dens Høvdinge (1899
Vredens Børn (1904)
Rugens sange (1906)
Livserindringer (1928)

1906 fik han Det Ancherske Legat på 1.800 kr, som han brugte på en tur rundt i Europa, ikke mindst til Skotland, hvor Robert Burns blev et af hans store forbilleder.