Bøger. Nok en kanon

Under Coronaen fik jeg god tid til at få læst nogen af de mange bøger, jeg havde stående. Mange var fundet på markeder og i genbrugsbutikker, ikke mindst vores egen Røde Kors-butik. Det følgende er min personlige kanon, hvor også flere bøger fra før Coronaen er med – i alt 270 bøger.

Jeg startede selvfølgelig med Albert Camus’ Pesten, der viste en væsentlig mere barsk nedlukning og hvordan humanismen vinder over lysten til at undfly et isoleret samfund på Algeriets nordkyst (måske ligner det Kinas nedluknings-politik), efterfulgt af "Den fremmede", en uhyggelig skildring af en paranoid hvid mands mordpå en indfødt araber. Da han dødsdømmes, gør han intet forsøg på appel.

J.P. Jacobsen's novelle "Pesten i Bergamo" måtte jeg også genopfriske. Den foregår i Middelalderens Italien ligesom Ingmars Bergmans film "Det syvende segl" og skildrer en epidemi, som de rige flygter fra, mens mange fattige vælger mellem fromt at gå bodsgang, idet man piskede sig selv, eller at drage plyndrende og hærgende gennem byerne – man skulle jo alligevel dø.

På et marked i Stensballe-hallen mødte jeg Jeanette Varberg, der solgte brugte børnebøger samt hendes egen ”Viking”, som jeg købte med dedikationen ’Rigtig god fornøjelse med mit lille monsterværk om vikingerne’. Den gav en masse for mig nye oplysninger om folkevandrings-tiden som optakt til vikingernes togter til hele Europa, Konstantinopel (i dag Istanbul), Grønland og Vinland i Amerika. Både stadig nye arkæologiske fund og skriftlige kilder udbygger vores viden om fortiden. Meget apropos har Moesgård netop vist en flot udstilling om samme periode.

Nu faldt jeg over Johs. V. Jensen "Cimbrernes Tog", der giver et andet billede af folkevandrings-tiden med udgangspunkt i Himmerland.

”RødeKors-forfattere”

Min ide med at invitere forfattere til Røde Kors for at fortælle om deres bøger førte også med sig, at jeg læste de samme forfattere, både før og efter deres besøg og skrev om dem på min hjemmeside. Første gang jeg hørte om Jens Blendstrup var hans finurlige radiospil fra år 2000 "Pinden", der stikker op af jorden i et villakvarter ved kysten og vokser til et kæmpestort dinosaurben el. lign. objekt, der fortsætter ud i havet, da villaejeren med alle midler forsøger at grave det ud. Senere havde han bidraget til et kort-novelle-projekt "hvermandag", som man kunne abonnere på og fik tilsendt via mail (det startede i 2004 og kørte et årstid).

”Gud taler ud” er en underholdende karakteristik af faderen og”Venedig eller kunsten at fare vild” med lækre fotos af Lars Gundersen fik jeg som afskedsgave, da jeg blev 65.”Luskefisefortællinger" kaldes ”falske historier fra en sand barndom”.

Blendstrup mindede en del om Per Højholt, hvis ”Gittes monologer”og”Kvababbelser" (bl.a. ’Mig og 6,5 milliarder’", som jeg har brugt på min hjemmeside) altid er gode at genlæse, når humøret er lidt nede. Forlaget Arena’s ”Højtlæsning for en flue og andre jobs", som han har redigeret og med gode bidrag fra Smærup, DanTurell, Elsa Gress osv. fik jeg signeret af Smærup. Hans ”livsværk”, romanen ”Auricula" er en grotesk historie om ører, der undfanges under Første Verdenskrig og bevæger sig ud i Europa i 1900-hundredtallet.

Jens Smærup Sørensens ”Mærkedage” fra hans fødeby Staun, der beskrives gennem en række mærkedage i sognets to førende landbo-familier, havde vi søskende foræret til far, hvis tilværelse mindede om flere af personerne, og den arvede jeg. Nu signerede han den sammen med flere, som han forærede Røde Kors, og som  jeg købte.”Hjertet slår og slår" handler om et far og søn-forhold -faderens hjerte slår videre, mens sønnen flygter, ”Skoven nu” om to ægtepar midt i 30'erne i den jyske provins, der følges gennem et år og i ”Mit danske kød” sidder en mand i en hule efter Det store Ragnarok og nedskriver 144 guddommelige love. ”Kulturlandsbyen”er en satire over en EU-støttet kultur-event, ”Phase” nok en satire om det grå guld og TV-mediet, mens ”Breve” er noveller, heri fire breve, hvor f.eks. Brev 2 er skrevet af en midaldrende mand, der har fået et tilbud fra djævlen om at sælge sin sjæl og nu skriver han tilbage og diskuterer tilbuddet. ”Mærkedage”sikrede jeg mig en ekstra af; den arvede fik min søster med dedikation.

Knud Sørensens velskrevne og oplysende bog om Blicher, "St. St.Blicher, digter og samfundsborger” førte mig til Blichers mange fine noveller, som jeg kun havde læst nogen få af. "En Landsbydegns dagbog" er hver gang en stor oplevelse. Marie Grubbes historie er også brugt af Holberg og H.C. Andersen og senest af Lone Hørslev i "Dyrets år". Også J. P.Jacobsen skrev en virkelig god roman, ”Marie Grubbe” om hendes liv i Christiania gift med Ulrik Gyldenløve.

Hans "Mogens og andre noveller” måtte jeg også genopfriske.(udover Pesten i Bergamo, som er nævnt ovenfor, indeholder den fine noveller som Mogens og Fru Fønss).

Blicher bliver også mindet i Hans Helgesen og Carit Etlar’s ”Steen Steensen Blicher oplevet” med undertitlen "Erindringer fra 'En gammel jæger' og Carit Etlar" handler om jagt og trist hjemmeliv med Ernestine.

Knud Sørensen skriver stilfærdigt og underfundigt. Jeg er glad for hans novellesamlinger ”Historier fra engang” (digtet på bagrund af historiske fakta) og ”Historie om Martin” samt romanerne ”En tid” og ”En befrielse” samlet i ”Jakob og hans forældre'', der fortæller om krigen set fra Vendsyssel – Jakob er resultatet af et incestuøst forhold mellem to søskende.

Endelig købte jeg også digtsamlingen ”Inden så længe” af ham på bogmessei København. Der mødte jeg også Jens Blendstrup igen.

Svend Åge Madsen var også med ved det første forfattermøde. Han er næsten nabo til min bror i Risskov og vi mødte ham ved min brors bryllup. En rigtig rar mand, der har signeret en række af sine bøger for mig – og for min bror. Siden har jeg sikret mig hans bøger brugt, bortset fra den nyeste ”Vortsted”, der som en gimmick er både nr. 0 og nr. 100 i Århus Universitetsforlags serie Tænkepauser fra 2022 og er en lille fremtidsfantasi, hvor de overjordiske væsener Zero og Orez fra Vortsted i det ydre rum iagttager vores verden og finder frem til den barske udviklingshistorie for jordens arter, ikke kun for mennesket.

Hans store gennembrud kom med ”Tugt og utugt i mellemtiden", der foregår i Århus i 1960-70'erne og handler om en mand, der er blevet uretmæssigt dømt for et mord.

De fleste romaner er foruroligende, foregår i et genkendeligt rum og tid og så alligevel ...
I ”Jakkels vandring" får man syv skroller (redegørelser) fra hver sin meddeler om Jakkels livshistorie i Østjylland, vistnok i forrige århundrede og i ”Se dagens lys" styrer Madam Datam alt i et fremtidigt udskiftningssamfund, hvor Judith og Elef ikke vil udskiftes og ikke finder fred og harmoni i en evig udskiftning af identiteter.

I”Af sporet er du kommet" lider Jørgen Fegge-Hansen af hovedpine, der dog forsvinder, når han udsætter sig for livsfare, hvorfor han tester tyverialarmer for sit firma ved at forsøge at stjæle små ting i de butikker, der har købt en alarm.

Det andet års forfattermøde bød som nævnt på Dy Plambeck (der havde fået forfald første år), Pia Tafdrup og Bent Vinn Nielsen.

Pia Tafdrup er især kendt for sine digte. I hendes eneste roman,”Hengivelsen”, trænger en ung kvinde ind i en mands hus og”stalker” ham, men hvem udnytter hvem?

”Synet af lys" indeholder 55 digte om synet. Serien fortsætter med andre sanser, "Tarkovskijs heste” handler om faderens demens og død: ’Se! siger min far. - Se solen… Min far forstår ikke hvad han gør’. ”Tusindfødt” er 101 firlinjede digte – ’Søg ikke efter poesiens black box’.

Dy Plambeck’s ”Gudfar” fortæller om Bikeren Uffe og hans guddatter Petring, der går på barrikaderne for Ungdomshuset Jagtvej 69.

Bent Vinn Nielsen, der også skrev klummer i Information i en lang periode, har siden debuten ”Opkøb af dødsboer” skrevet en række bøger med udkantstema, som jeg har slugt (han er vendelbo og er endt i Nykøbing Falster).

”Opkøb af dødsboer” handler om en genbrugsbutik, der bliver sønnens mulighed for at vinde magt i familien, ”Arbejdssky" kaldes ’Arbejderlitteratur, sprog­eksperiment eller begge dele’, mens "Af irritationernes historie” fortæller om mennesker med sære ideer og besværlige karaktertræk fortalt med stille humor og varme. ”Et stykke af Muren” handler om den tidligere ungdomsoprører Kenneth Olsens begivenhedsrige sommerferie med familien, "Realiteternes verden” om Knud, en langtidsarbejdsløs ufaglært skibsværftsarbejder, der fortæller fra sin bænk og "En skidt knægt” om Bjarnes indtaling til en kassettebåndoptager af hans egne oplevelser fra han er 15 til 45 med ødelagt ryg. Hans kammerat Kasper er et dårligt eksempel, derlokker ham ud i sort arbejde.

"Godheden selv" har som hovedperson Bønne, en evigt godtroende nar i Aalborg i 1960'erne, der begynder at omgås kunstnermiljøet, mens den nyeste "Den svævende tankbestyrer” fortæller om den retskafne tankbestyrer Magnus og hans mere oprørske bror Evert.

Lone Hørslev’s ”Dagene er data” er skægge og rammende digte med tegninger af Julie Nord om data og dyr mmm.

"Dyrets år” handler om Marie Grubbe i Christiania gift med UlrikGyldenløve og "Sorg og camping”, om Gunnhildur, der flygter fra fem venner på campingpladsen i Blåvandshuk. Hun har arbejdet i en boghandel, hvor hun har ’håndsolgt’ Kafka, og pludselig opdaget mandens utroskab.

Ole Have Jørgensen har skrevet en fin og festlig bog, ”18 år for Horsens” om byens udvikling i årene 1988-2016, hvor Have Jørgensen var kommunaldirektør.

Maria Helleberg er tre gange blevet forhindret – først af egen sygdom, så af mandens og sidst af Corona. Jeg glæder mig til at møde hende. Først skrev hun især historiske romaner. ”Statholderens hustru” fortæller om kristne under jorden kontra en romersk senator’s luksus på Jesu tid og ”Seersken” om Kassandra, der oplever Trojas fald.

”Mine romerske historier” er essays med personlige indtryk af Rom og med digressioner til historien og endelig handler Thy-serien om Hellebergs egen historie og starter med ”Kvinderne fra Thy” om hendes formødre tilbage til 1800-tallets Himmerland.Oldemor kæmpede sig op som selvlært jordemor, der bliver lægens ligemand og med ham oplever teater i Thisted, et gæstespil fra København. Så følger ”Søstrene fra Thy” om mor og moster i Thisted og København og ”Barnet fra Thy” om Helleberg selv i Københavnog Vejle.

Ida Jessen og Helle Helle mødte jeg på litteraturfestival i Bellacentret, hvor jeg desværre missede Merete Pryds Helle.

Ida Jessens Hvium-saga starter med ”Den der lyver" om Lilleby-samfundet Hvium, et sted ved Limfjorden. ”Det første jeg tænker på” handler om præstefamilien, deres børn og det lille samfund og ”Børnene” om hvad der skete da præstens søn Gustav blev dræbt af en flugtbilist.

Hvium-opfølgeren ”Telefon” følger igen præsten Lisa, som nu passer telefontjenesten for selvmordstruede i København.

Med ”En ny tid” og ”Doktor Bagges anagrammer” kommer vi til Thyregod, hvor lærerinden Lilly Høj møder lægen Vigand Bagge.”Ramt af ingenting. En glemmebog” handler som titlen siger om at glemme et afsluttet forhold.

”Kaptajnen og Ann Barbara" fortæller om den tyske kaptajn Ludvig von Kahlen, der vil undertvinge den jyske hede. Hans selvudnævnte husbestyrerinde Ann Barbara voldtages af herremanden Schinkel og tager en drastisk hævn. En fantastisk spændende og velskrevet historie, der burde give hende endnu en pris.

Merete Pryds Helle har med "Hej menneske” skrevet en fortælling om stenaldermenneskets første skridt mod at blive menneske. Pryds Helle er selv med på en arkæologisk udgravning i Petra i Jordan, der har inspireret til fortællingen.

"Folketsskønhed” er en spændende slægtsroman fra Langeland om PrydsHelle’s egen forhistorie.

Helle Helle skriver små tætte bøger, der i høj grad består af indremonolog og samtaler. ”Rødby-Puttgarden” fortæller om Janes oghendes søster Tinas dagligdag, som er fuld af mænd og hverdagenssmå problemer, ”Dette burde skrives i nutid” om en ungHaslev-piges første famlende skridt i København som forfatterspire,mens førtidspensionisterne John og Putte i ”Ned til hundene”optræder som barmhjertige samaritanere for en ung kvinde, der erflygtet planløst fra et forhold. Endelig er ”De” en stærkfortælling om gymnasiepigen hvis mor er døende af kræft.

Emner til forfattermøde

Ib Michael havde sagt ja, men bakkede desværre ud igen.

Andre forfattere nåede kun på ønskelisten til forfattermødet: Kirsten Thorup, Suzanne Brøgger, Troels Kløvedal, Peter Laugesen, Carsten Jensen, Leif Davidsen, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Hanne-Vibeke Holst og Søren Ulrik Thomsen (alle med venligt afslag), mens Møllehave, Hanne Reintoft, Hanne Marie Svendsen og Benny Andersen følte sig for gamle og Anne Marie Løn tragisk nok er ved at blive blind. Henrik Nordbrandt og Dorrit Willumsen forsøgte jeg også at invitere.

Ib Michael’s ”Vanillepigen”, som Henrik Wiwel kaldte 'En vidunderlig erindringsfantasi om slægtens og barndommens Roskilde’ fortsatte med ”Den tolvte rytter”, hvor fortidens ryttere kaldes frem, først en mexikansk ryttersoldat, der sætter ild til Koldinghus, og slutter med ”Brev til månen”,hvor Ib er tilbage i Roskilde og skal begrave faderens urne.

Søren Ulrik Thomsen beretter om sin barndom i essayet "En dans på gloser” og ’giver et bud på skabelsesprocessens metafysik’.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen’s”Dronningen af Saba og Kong Salomon” er en utroligt fascinerende historisk roman med bibelsk motiv.

Møllehave og Benny Andersen behandles i afsnittet ’Kommunister og kulturradikale’ nedenfor.

Suzanne Brøgger giver med digtsamlingen ”Tone” en lovprisning af en hverdagshelt.

Kirsten Thorup fortæller Jonna’s og hendes arbejderfamilies historie på Vestfyn i de nøjsomme 1950ere i ”Lille Jonna” og

"Den lange sommer" (1959: Jonna skal i gymnasiet). "Himmel ogHelvede” har nye personer: klinikassistenten frk. Andersen, som forguder den læge, hun arbejder for indtil han går på pension, og kioskejeren Bols’ violinspillende datter Maria, der til slut forelsker sig i Jonnas bror.

En nyere bog er "Tilfældets gud" der handler om en hvid, midaldrende kvinde med finanskarriere, der i Gambia lover at hjælpe en sort teenager-pige til London.

Dorrit Willumsens velskrevne og velresearchede ”Bang”,der fik Nordisk Råds Litteraturprisi 1996, ledte mig til Herman Bangs fine ”Irene Holm og andre noveller” samthans underholdende romaner "Ludvigsbakke" og"Sommerglæder". Den selvbiografiske ”Haabløse slægter” var til gengæld lidt deprimerende og for sej at komme igennem. Tine, der foregår i 1864 på Als og med degnens datter som titel person, læste jeg som ung samt så filmen. Det er en mesterlig skildring af 1864 – Buk-Swienty leverer til gengæld en række nye facts om samme i "Dommedag Als".

Anne Marie Løn's grumme historie ”Fodretid” om gårsdagens landmand med et fortroligt forhold til dyr, der bliver dagens misdæder.

Mortensen og Bjørnkjær

Henning Mortensen mødte jeg ved et forfattermøde på Hovedgaard bibliotek, hvor jeg fortalte ham om Ingrids Lange-malerier, som han og hans kone Hanne efterfølgende kom og så. Han forærede mig en stribe romaner med dedikation.

Hans ti bind om Ib (ham selv) starter med ”Havside sommer”: barn på Fanø i 1940erne. Derefter "Den røde mandolin” der foregår i Horsens 1953, "Ulveørken”: lærervikar i Ulfborg 1958 - det var anledningen for mig til at skrive til ham, fordi min faster gik på realskole i Ulfborg i 1940’erne, hvor Ib senere er vikar (hun havde 4 km’s cykeltur plus godt 20 km med tog hver vej). Ulve og Ulfborg er på flere måder blevet knyttet sammen, senest da ulve dukkede op netop nær Ulfborg og én blev skudt.

I "Hebræisk himmel” er han rejst med toget gennem Jugoslavien til Israel for at bo i kibbutz, mens "Sneen og Døden” handler om moderens død (i et interview har han fortalt, hvordan moren i fortvivlelse havde forsøgt at drukne sig mange år før).

"Tvillingerne”foregår i Frankrig og fortæller om de to mindre tvillingesøstre,"Belleville” i Paris, "Tolderens sidste dage” i  Horsens 1985, hvor han forsones med faderen. I "Manden fra havet” er vi i Paris, Madrid og Malaga. Sidste bind er "Raketter”, Fanø nytårsaften år 2000, der meget passende udkom i år 2000.

Nu skiftede han emne. I 2001 kom novellesamlingen ”Ofelia skal ikke være fed” (’Historier fra sindets hundehuller’ kaldes den på bagsiden), mens ”Bouffanelle” er improviserede vandringer gennem Paris.

Sondrup-trilogien”Næb og klør”, ”Ræven går derude” og ”Rita Korsika”er muntre krimier fra et for os spændende område: Sondrup, hvor han selv bor, Odder og Alrø med afstikkere til Århus og søndenfjords.

"Kvinden i korshæren” handler om frivillige i en genbrugs­butik og ”Det blanke vand” er en thriller om kærlighed og magt - Henry er havemand hos et velhavende ægtepar.

Kristen Bjørnkjærs far er bror til min gamle tysklærer, Aksel Bjørnkjær,en god ven af mine forældre, og da mine forældre døde og blev begravet ved siden af Gerda og Aksel Bjørnkjær, tog jeg et billede af gravene og sendte det til ham. Da jeg besøgte min bror i København, aftalte vi at mødes med ham. Jeg havde taget hans mest kendte digtsamling ”Kærestesorg” med, digte om forelskelse og kærlighed, set under alle mulige forskellige synsvinkler. Hans "Min landbrugsleksikalske barndom” er poesi formet som et leksikon, mens "Stoffers skruetrækker” er spændende namedropping. Alle bøgerne fik jeg signeret. I øvrigt er hans bror Ejvind også en skæg journalist, der skriver en ugentlig klumme for Jysk-fynske medier.

Kommunister og kulturradikale

Hans Kirk's Fiskerne er en stille fryd at genlæse. Nu fik jeg læst andre af hans bøger. I "Daglejerne” og fortsættelsen "De nye tider” er Cilius arbejderlederen, som organiserer en strejke og stifter en brugsforening. Samme solidariske skildring af hverdagsmennesker i Himmerland som i Fiskerne.

"Slaven”er en stærk fortælling om en slaves oprør på et slaveskib. Da han uretfærdigt dødsdømmes, sænker han til slut skibet ved at hugge hul i bunden.

"Borgerlige noveller", hvoraf flere har selvbiografisk karakter leder tanken hen på Skyggespil", som er mesterlige erindringer. Til gengæld er ”Klitgaard og sønner” fra 1952 med personer fra vestkysten et mere propagandistisk, satirisk billede af besættelsestiden og retsopgøret bagefter, hvor han har skelet til sin partikammerat Hans Scherfig. Denne spidder i ”Idealister” alkymister,sexual-kosmologer, vegetarianere og spiritister omkring boghandler Damaskus, begyndende med at grosserer C. C.Skjern-Svendsen findes kvalt på sit gods. Også en kommentar til nutidens konspirationsteoretikere, Corona-skeptikere, QAnon m.fl.

Johannes Møllehave er en festlig skrivekugle med mange kloge betragtninger om Storm P, H. C. Andersen, Kierkegaard, Dostojevskij med flere. Bogen ”Den store Møllehave-bog" er en munter, alfabetisk ordnet antologi over Møllehaves ord og begreber, som blev solgt for kun100,-. Han er humanist som andre kulturradikale – til Dansk Folkepartis og Søren Krarups fortrydelse - Benny Andersen, Leif Panduro, Lise Nørgaard og Erik Balling, som han har skrevet satire og mindeværdige TV-serier mm. sammen med. Hans erindringer ”På myrens fodsti”, ”Så forskellige sind” og ”Huset vi bor i” udgør hans første ”Erindringstrilogi: 1975-1980” og fortæller charmerende om hans barndom og ungdom.

I ”Smil du er på – den” har han samlet humoristiske noveller samt uddrag af romaner af en række store forfattere – flere som Frank Jæger og Jens Kruuse har inspireret mig til videre læsning.

Benny Andersen er også en munter og vemodig humanist. Herlige og pudseløjerlige digtsamlinger ”Kamera med køkkenadgang”, ”Den musikalske ål” og ”Her i reservatet” samt novellesamlinger som ”Puderne” med bl.a.’Hikke’ og ’Bukserne’ og ”TykkeOlsen m.fl. . noveller . Samtalebogen ”Det skal mærkes at vi lever” med vennen Møllehave er fuld af kloge og muntre betragtninger.

Villy Sørensen’s ”Sære historier” indeholder i sandhed sære historier som 'Blot en drengestreg’, ’En Kafka-idyl’, Tigrene og andre. ”Ragnarok” om nordisk mytologi har jeg til gode.

Karen Blixen bliver man aldrig færdig med, og da DR bragte Babettes gæstebud igen og Price-brødrene tilmed forsøgte at genskabe menuen, måtte jeg genlæse flere noveller fra bl.a. "Vintereventyr" som Skibsdrengens fortælling, Sorgagre oa.

Poul Henningsen's ”Liva’s regeringstid” er en hyldest til mennesket Liva, hendes store talent og tragiske sygdom, mens ”Lys over land” er en antologi af aviskommentarer mv. om PH’s særlige stavemåde oma.

Anders Bodelsen fortæller i novellesamlingen ”Drivhuset” om en beskyttet opvækst fra besættelsestid til velfærdstider.

Henrik Stangerup's ”Manden der ville være skyldig” er en fremtidsroman, i følge Jens Kistrup ’med et temperantsfuldt vredesudbrud mod alle humanister’. Manden har myrdet sin kone og vil ha’ sin straf, men skal i psykiatrisk behandling

En ambitiøs trilogi inspireret af Kierkegaards tre stadier udgøres af ”Det er svært at dø i Dieppe” om æsteten og forfatteren P. L.Møllers triste år i Frankrig, ”Vejen til Lagoa Santa” om naturforskeren P. W. Lund og hans forunderlige skæbne i Brasilien og endelig ”Broder Jacob” om Christian II’s hemmelige broder –det religiøse stadium.

Frank Jæger's "Den unge Jægers lidelser” er en eventyrligt upålidelig erindringsroman, "Kapellanen og andre Fortællinger” er underfundige og sprælske, mens en skuespiller i novellaen "Døden i skoven” bliver smidt ud hjemmefra pga. et erotisk sidespring og af en ven sendes på ’rekreation’ til et fynsk skovløberhus med påtvungen ensomhed.

Knud Holst er mest lyriker. "Dyret” er hans første novelle­samling med både traditionelle og eksperimenterende noveller.

Knud Sønderby m.fl. har skrevet "Tingene. Knud Sønderby inmemoriam" med Sønderby’s egen ’Tingene’ og med bidrag af Rifbjerg, Frank Jæger, Th. Bjørnvig, Mogens Fog og Flemming Bergsøe– endnu en lille bog, jeg faldt over blandt vores genbrugsbøger.

Elsa Gress nævnes nedenfor i afsnittet ’Mellemkrigstiden’.

"Leif Panduro’s verden” redigeret af Paul Hammerich fortæller en masse om Leif Panduros humor, TV-spil, radio-satire og romaner og har bidrag af en lang række af vennerne.

Poul Vad’s "Galskabens karneval” er en satirisk roman om moderne kunstnere i 1970’erne, dog knap så sjov 50 år senere.

Sven Holm’s "Termush, Atlanterhavskysten" fra 1967 er en uhyggelig fantasi om atomtruslen.

Vagn Lundbye's to romaner "Den store by” og "Tilbage til Anholt” har fælles hovedperson, Jonas Boesen, der er på jagt efter sin forsvundne bedstefar, som led skibbrud ved Anholt i 1903. Tilbage i København møder han Christiania's skæve og udstødte eksistenser. Ind imellem udkom Hvalfisken (som jeg mangler), hvor Jonas møder den unge pige Pernille.

Vibeke Grønfeldt fra Samsø har i "Sommerens døde” skrevet om to unge kvinder i et dansk landsbymiljø.

Hjemstavn

Hjemstavns­forfatter kan opfattes som et indskrænkende begreb, men det er også et, der skærper læseinteressen.

Ud over Ida Jessen, Lone Hørslev, Knud Sørensen og Jens Smærup Sørensen som er nævnt, har jeg læst Albert Dam, en hjemstavns­forfatter, der fik Kollegernes Ærespris. ”Jomfruen og soldaten” fra 1951 handler om sand kærlighed og sociale forskelle, mens ”Morfars by” fra 1956 er en fortællingskreds for et hundredår siden.

Martin A. Hansen’s ”Efterslæt. Sidste noveller og Skildringer” med 'Dobbeltportræt i karvskåren ramme’, Strudsen, Paradisæblerne og mange flere, og ”Martin A. Hansen fortæller” med ’Morbror Nimrod’, ’Jakobs kvinder’, ’Stinas Ligfærd’ m.fl. er vidunderlige noveller.

"Nu opgiver han” er en bonderoman om klasseskel mellem husmænd og gårdejere mmm.

”Af Folkets Danmarkshistorie, Træet og stenen i vore forfædres tro” er essays som ’Bygmesteren kommer for at rejse en kirke i landsbyen’ m.fl. og ”Kringen” er essays fra Øvre Gudbrandsdal i Norge.

Jens Kruuse er ganske vist det modsatte af en hjemstavnsforfatter, men hans ”Min hat sidder skævt, Erindringsforskydninger”, der af Hakon Stangerup kaldes ’En lille fræk og festlig bog’, fortæller ikke desto mindre om hans opvækst i et velstående hjem i Odense.

Nyere forfattere, 1990 og frem

Erling Jepsen kan ikke slippe sit elskede Sønderjylland. ”Kunsten at græde i kor” handler om en skinhellig far med ’psykiske nerver’, der kan få begravelsesgæster til at græde i kor. Konen ta’r sovepiller, mens datteren på 14 må trøste ham om natten på sofaen– den troskyldige søn Allan er fortæller og faderens fortrolige. Også ”Frygtelig lykkelig”  er filmatiseret. Robert fra København bliver landbetjent i Højer, hvor man gør tingene på sin egen måde, mens ”Den sønderjyske farm” fortsætter fortællingen om det elskede Sønderjylland; denne gang bruger Jepsen 'Den afrikanske farm' som skabelon: ’Jeg havde en farm ved foden af Gramby bakke’.
Hans "Biroller" er dog ikke sønderjysk. Den unge Helene drømmer om at blive skuespillerinde og køber lidt tilfældigt en hundehvalp, der får en birolle på teatret.

Hanne-Vibeke Holst har skrevet en række spændende (køns-)politiske romaner og med "Knud, den store" har hun sat sin far et værdigt minde; han er i øvrigt nævnt ovenfor.

Hans Edward Nørregård-Nielsen har skrevet en erindringstrilogi, der er ’æt så ring’ endda’. ”Mands Minde” (med fotos af Kirsten Klein), ”Riber Ret” (med fotos af Per Bak Jensen) og ”Noget Nær” (med fotos af Johanne Klerk) om en barndom i armod i 1940erne, om fedtede, brovtende bønder og en dagdrømmende far. I ”Riber Ret”er han i Ribe alene med en stræbsom mor, der læser til sygeplejerske og får arbejde på Vester Vedsted Statshospital. Selv oplever han et snobbet, gammelkonservativt Ribe Katedralskole og bli’r forelsket. Endelig handler ”Noget Nær” om voksenlivet, sluttende som formand for Ny Carlsberg Fondet. Fortsættelsen "Som sagt” indeholder flere spredte glimt af erindringer og”Limfjorden” fylder to store bind med minder og fakta - og med fotos af Kirsten Klein.

Jørgen Leth’s selvbiografiske "Det uperfekte menneske” rejste et ramaskrig pga. kokkens datter på Haiti og "Kunsten at gå på gaden” er en antologi af tekster fra tresserne redigeret af Lars Movin.

Maria Grønlykke’s "Fisketyven” er muntre historier hjemme fra forældrene Lene og Svend Grønlykke’s Løgismose og Sønderby på Fyn.

Katrine Marie Guldager’s novellesamling "Kilimanjaro” foregår i Afrika, hvor hvide og sorte med vidt forskellige baggrunde støder sammen. I "Bjørnen” skændes Vibse med Bent og stikker af til snestorm i Sverige og til mødet med en brun bjørn.

I Pablo Llambía's "Rasende” er Patricia på 16 rasende på verden og familien.

Malene Ravn’s "I dine øjne” fortæller om Lai Fun, der udstilles i Tivoli i 1902 og får en søn med Gudrun.

Kaspar Colling Nielsen’s "Den danske borgerkrig 2018-24” er en ubehagelig dystopi.

Maren Uthaug's "Og sådan blev det” handler om Knut, der forlader sin samiske kone og flytter til Danmark med datteren Risten.

Peter Adolphsen’s "Brummstein” er en kortroman om en konstant brummen eller underlægningsmusik, der har akkompagneret Alpernes opståen. Sammen med Ejler Nyhavn har han skrevet ”Katalognien”, hvor 'Peter og Ejler danderer den med højpandet ævl og psykoaktive substanser'.

En ganske skæg ide fik Paul Schiøtt & Uffe Stenstrop med ”Jeg skriver til jer fordi…” om Ditlev H. Møllers opdigtede korrespondancer med offentlige myndigheder, virksomheder oa. med svar - nogen gravalvorlige, andre med et skævt smil.

Morten Pape’s "Planen”omhandler de seneste 20 års danmarkshistorie set fra Urbanplanen på Amager. Han er sammen med Glenn Bech og franske Édouard Louis og Annie Ernaux (Nobel-pristager i 2022) en af de nye arbejderklasse-forfattere ifølge Matthias Dressler-Bredstorff i Information.

Jens Christian Grøndahl’s "Hjertelyd” handler om spændingen mellem mennesker af forskellig alder. Bogens jeg-fortæller får meddelelse om, at vennen Adrian er død af et hjerteslag i New York.

1800-talsklassikere

H.C. Andersen vil altid fascinere, og der udkommer mange bøger om ham. Jens Andersen har skrevet den fine biografi ”Andersen”. Efter min mening er det mindre vigtigt, om hans far er Chr. den 8. (de har højden til fælles og H.C. var støttet af kongelige venner fra barn), som Jens Jørgensen med flere tror (se 'Et kongeligt eventyr'), eller om han er en fattig og dristig skomager, der tvivler på Vorherre og dør efter at ha' sprunget soldat for en bonde. Han nåede at få et æresfakkeltog i Odense, præcis som hans mor havde drømt.

Andersen besøgte Charles Dickens, som ikke ligefrem var begejstret for mødet med den kejtede, ranglede dansker. Dickens hørte jeg lidt tilfældigt om i radioen. Det var titlen ”To byer” og indledningen om Paris og London 1775: ”Det var den allerbedste tid og det var den allerværste tid. Det var visdommens tid og det var ufornuftens tid”. Den følger en livstidsfange i Frankrig og slutter med Den franske revolution i 1789.

Verdenskrigen og Mellemkrigstiden

Første halvdel af 1900-tallet – og især Mellemkrigstidens Europa er på mange måder fascinerende. Østrigeren Florian Illies’ roman "1913" fortæller måned for måned om kendte kunstnere og politikere og starter nytårsnat med en 12-årig Louis Armstrong i New Orleans, der affyrer en stjålen revolver, bliver anbragt på en opdragelsesanstalt og lærer at spille saxofon. Den foregår især i Wien, hvor både Hitler som mislykket maler og Stalin på sin sidste udenlandsrejse inden krigen begge spadserer i Schönbrunn-parken. Andre byer er München, Berlin og Paris og personerne Freud, Kafka, Thomas Mann osv.

Tyske Erich Kästner’s "Tre mænd i sneen" er en munter historie fra et vintersportshotel i Tyskland i 1920’erne, men med Hans Fallada's "Lille mand, hvad nu" kommer alvoren ind. Det er en grum historie om armoden i Tyskland i Mellemkrigs­tiden.

Elsa Gress's ungdomserindringer "Fuglefri og fremmed” fortæller om hendes vandreture i Tyskland i 30’erne og hendes deltagelse i modstandsbevægelsen og mødet med andre unge forfatttere. Et apropos til Erik Strömgren og andre kulturpersonligheder fra den periode, der også rejste i Tyskland og blev chokeret.

Også Nobel-prisvinderne Heinrich Böll med "Da krigen brød ud – Da krigen holdt op" og Günther Grass med "Kat og mus" (om Danzig i Mellemkrigstiden) fortæller grotesk og humoristisk om Tyskland før, under og efter krigen, mens Anthony Doerr’s "Alt det lys vi ikke ser" handler om en ung blind fransk pige og en ung tysk soldat, der fanges i en ildstorm's ruiner i en bretonsk kystby i 1944.

Willy-August Linnemann’s fem Europafortællinger foregår i en bunker i Flensburg i 1945, hvor beboerne i et kvarter søger tilflugt for bomber om natten og fortæller historier for hinanden. I ”Bogen omdet skjulte ansigt" fortæller forskellige bipersoner som hofbuntmager Jönsson om Persianerkåben, handelsgartner Frobenius om Karl den Muntre osv. I "Døden må have en årsag" starter museumsdirektør Jørgen Jensen på den egentlige historie om to beslægtede familier på egnen, Jensens egen på kroen ”Den bestøvlede kat” ved Hærvejen og von Harris fra herregården Harris. De følgende Europafortællinger, "Byen ligger skjult af lyset”, "Skæbnen kan være en skælm"og ”Alle skal tjene to herrer” fortsætter beretningen med forskellige fortællere i bunkeren.

Italien og USA

Italien er repræsenteret af fire spændende forfattere.

Antonio Pennacchi’s ”Mussolini-kanalen” er en skæv familiekrønike om forfatterens familie på Po-sletten, som falder for Mussolinis kanalprojekt, der skal afvande sumpområdet Agro Pontina syd for Rom, og drager sydpå, hvor de lykkes med afvandingen, men også opleveret et katastrofalt ”krigseventyr”.

I Elsa Morante's ”Aracoeli”rejser Emanuele fra Milano til Andalusien, fødested for den altfortærende kærlige mor, der døde i 1939.

Viola Ardone’s ”Drengen fra Napoli" handler om Amerigo, der er alene med sin mor, som i 1948 sender ham med kommunistpartiets børnetog til det rige Norditalien. Han lærer at spille violin, men splittes fra moderen.

Umberto Eco’s ”Rosens navn” er en spændende middelalder-krimi i et mystisk kloster med bogstavtro munke overfor den rationalistiske William fra England. Det centrale spørgsmål er: 'Må en munk le'?

Fra USA kommer den indvandrede Jamaica Kincaid med ”Annie John” om en Antigua-pige, der bliver voksen.

John Williams’ ”Stoner” omhandler en fattig bondesøn fra Missouri, der læser til engelsk-lektor og i Paul Auster’s ”Orakelnat” bliver en forfatter fristet til at købe en blå notesbog. Andre er nævnt nedenfor under Nobel-pristagere.

Fjernøsten

Salman Rushdie’s ”Midnatsbørn” har Saleem som hovedperson. Han fødes ved midnat den 15.8.48, da Indien bliver selvstændigt og følges gennem 31 meget omskiftelige år i Indien og det nydannede Pakistan.

I ”De sataniske vers” styrter inderne Gibreel og Saladin ned, da deres fly sprænges i luften af terrorister. Bogen gav anledning til Khomeiny’s fatwa.

Japanske Haruki Murokami’s ”Kafka på stranden" er i følge Litteratursiden.dk en ’Vidunderlig magisk roman om livet, kærligheden og døden med en hovedperson, der er gådefuld som Kafka’.

Yukio Mishima, også fra Japan, skrev med ”Sømanden der pådrog sig havets vrede" om en japansk drengebande med gammeldags æresbegreber, som beslutter sig til at dræbe en sømand, der er blevet den ene drengs stedfar.

Kinesiske Ya Ding lader i ”Arvingerne til de syv kongeriger” fra 1986 unge protestere mod snærende regler for moral og politik – tre år før protesterne kulminerer på Den himmelske Freds Plads.

Fagbøger

Også en række – mest historiske - fagbøger tiltrak sig min nysgerrighed. Benito Scocozza’s ”Kongen og købekonen. Om Christian 2. og Mor Sigbrit” begynder i Bergen 1507 og handler om Sigbrit og datteren Dyveke, der bliver kongens elskerinde. Per-Åke Björklund’s "Tycho Brahe og Kamarillaen" stiller spørgsmålet ’Var Christian den 4. træt af Tycho Brahe – og hvem var kamarillaen?’, mens Horstbøl, Langen og Stjernfelt skrev "Tre vilde år" om trykkefriheden, som Struensee indførte i 1770 og fortrød tre år senere og om de saftige skrifter, der udkom – mange bidrog ironisk nok til Struensee’s fald.

Niels Barfoed's "Ingen vej udenom” var emnet i en mini-studiekreds om litteratur. Barfoed på 89 efterlever PH’s ’Hold dig vågen, ven’, mens han mindes ungdomsvennerne Klaus Rifbjerg og Jesper Jensen samt de senere venner Herbert Pundik og Bodil Kjer.

Svend Brinkmann’s ide med "Nej” udtrykker han således: ’Vi har i et årti hørt om ja-hatten. Lad os støve nej-hatten af’. Præcis hvad man på en travl og effektiv forskningsafdeling kan have behov for.

Tom Buk-Swienty "Dommedag Als” er nævnt ovenfor.

Tor Nørretranders’ ”Mærk verden” beretter ’med stor elegance, vid, humor og indsigt om en række overraskende videnskabelige opdagelser, der anfægter vores vante forestillinger’, og et andet perspektiv på dette giver Peter Bastian’s ”Ind i musikken”, der er ’en uforglemmelig bevidsthedsvandring ind i musikken’ (flaptekster).

David Edmonds og John Eidinow giver med ”Wittgensteins ildrager” et fascinerende indblik i filosofi-historien. Det er beretningen om et 10 minutter langt skænderi mellem Wittgenstein og Popper, hvor Wittgenstein skal ha’ fægtet med en ildrager.

Yuval Noah Hariri’s fact-spækkede og omfangsrige ”Sapiens” handler om menneskets historie fra aber til verdens herskere.

Thomas Piketty’s ”En kort historie om lighed” viser med 41 figurer fra forskning i lighed samme ligheds nødvendighed. Jens Otto Krag’s ”Dagbog”, Kjeld Olesen’s ”Man kan ikke sænke en regnbue”, en dagbog om Greenpeace—aktionen mod Frankrigs atomprøvesprængning ved Moruroa, Anker Jørgensen’s ”Bølgegang” og Hans Mortensen’s ”Dét, Svend mener, er …” om Svend Auken fortæller socialdemokratisk partihistorie i efterkrigstiden. Af de såkaldte ’fantastiske fire’ mangler jeg Nyrup, netop afdøde Ritt og Lykketoft, der var en effektiv finansminister under Nyrup og siden har haft en toppost i FN. Til gengæld har jeg Ritt’s ægtefælle Søren Mørch’s ”25 statsministre” om magten i Danmark i det tyvende århundrede.

Med P. Staunstrup’s”Politiske profiler fra I.C. Christensen til Th. Stauning og Madsen-Mygdal” er vi tilbage i starten af 1900-tallet, hvor især Venstre regerede.

Endelig har jeg et par bøger af Eske Willerslev til gode. Dem købte jeg ved et arrangement, hvor han bl.a. fortalte om sine Sibiriens-rejser.

Norden

Også det øvrige Norden har en stribe store forfattere.

Anne B. Ragde’s succestrilogi om bonden, bedemanden og bøssen, "Berlinerpoplerne", ”Eremitkrebsene” og ”Ligge i grønne enge”, der er filmatiseret og bragt i TV, fortsætter med”Altid tilgivelse”, hvor bondens datter Torunn søger tilbage til Neshovgården.

Erik Fosnes Hansen’s ”Beretninger om beskyttelse I” er fire dramatiske historier, der foregår i forskellige tider og lande med usynlige sammenhænge i tema og handling.

Erlend Loe er Norges Jens Blendstrup. ”Kvinden flytter ind” handler om hvad der sker, når Slapsvansen og Damptromlen flytter sammen, mens ”Volvo Lastvagner" er en absurd historie om Doppler, der går tur med sin søn og sin elg.

I ”Herman” skriver Lars Saaby Christensen om en 10-års dreng, der mister håret i store totter.

Tarjei Vesaas er belønnet med Nordisk råds litteraturpris i 1964. I ”Broerne” finder et ungt par, Torvil og Audi, et dødt spædbarn i skoven og lærer barnets unge mor at kende. ”Nattevagt” fra 1943 foregår på en lille norsk ø, hvor en voldtægt, et mord og en lynchning giver voldsomme spændinger mellem de lokale beboere – sikkert ment som en kommentar til krigens virkninger.

Den tidlige roman ”De sorte Heste” er fra 1928: spillelidenskaben ødelægger livet for Ambros Førnäs og hans familie, ikke mindst hustruen Lisle.

Nobel-pris-belønnede Pär Lagerkvist fra Sverige har skrevet et skuespil i 1936, ”Manden uden sjæl” om en mand i opposition til totalitarisme og religion.

Også William Heinesen har fået Nordisk råds litteraturpris og i tilgift Sonningprisen for bl.a. ”De fortabte Spillemænd”, hvor vindharpe­byggeren Kornelius og hans tre sønner er hovedpersonerne. ”Laterna Magica” skildrer livet i det gamleTorshavn frodigt og varmt.

Apropos Færøerne bliver man heller ikke færdig med Jørgen-Frantz Jacobsen’s ”Barbara”,som vi sammen læste under et minderigt ophold på Mykines – vi var landet med fly og havde fundet et ’gistingarhusid’ i Vagar og skyndte os så til Mykines med en lille båd. Værtinden havde givet os et navn, hvor vi måske kunne bo. Da vi blæste inde i tre døgn, måtte vi tigge mad af Herdis - øens leverandør af dybfrost-mad og samkvem i et lunt køkken - og ellers om natten krybe sammen under tunge dyner og læse Barbara, mens vi om dagen oplevede suler, lunder og voldsom natur på Mykinesholmur med adgang ad 'Atlanterhavsbroen', en smal træbro indhegnet af et metal-gitter.

Niels Malmros lavede en flot film, som han også skrev om i ”Om Barbara”, hvor man bliver oplyst om forlæggene til hovedpersonen: Jacobsen’s ulykkelige kærlighed Estrid Bannister og Beintja fra Torshavn, i sandhed en færøsk femme fatale, og hendes præstemænd i 1700-tallet.

Jørgen-Frantz Jacobsen døde ung af tuberkulose. Ud over ”Barbara” skrev han "Færøerne, natur og folk", der er ’en rejsebeskrivelse som en duftende buket af forårets blomster’ ifølge Valdemar Koppel. Efterfølgende udgav vennen William Heinesen ”Det dyrebare Liv, en brevsamling”, også en spændende bog med breve mellem de to.

Island har jeg oplevet som ung på en herlig rundrejse med bus. Desuden har Informations anmelder Erik Skyum-Nielsen ofte skrevet om øen samt oversat mange bøger fra islandsk heriblandt Einar Már Gudmundson’s trilogi ”Fodspor på himlen”, "Drømme på jorden" og "Navnløse veje" , der fortæller om en vidtforgrenet families liv gennem tre generationer på bunden af det islandske samfund.

Danske Hanne Marie Svendsen's ”Unn fra Stjernestene” handler om Unn og Ingebjørg, der bor på et nonnekloster i den grønlandske ødemark i det 14. årh., mens Kim Leine også skriver med Norden som tema i "Profeterne i Evigheds­fjorden", der foregår i Norge og Grønland i 1700-tallet og fortæller om Mortens møde med lokale profeter, en oprørsmenighed af partisaner med deres egen fortolkning af kristendommen, der pådrager sig den danske konges vrede.

Samfundsrelevante svenske krimier

Endelig kastede jeg mig over nogle svenske krimier i stil med Sjöwall og Wahlöö, dels deres ”Den afskyelige mand”, hvor en politimand myrdes – er det hævnmord af en sindssyg? - dels Henning Mankell’s ”Mordere uden ansigt”, der omhandler svensk fremmedhad, og Håkan Nesser, hvis ”En mand ved navn Roos" fortæller om verdens kedeligste mand, der vinder i lotto og flytter ud i en skov, hvor han møder en narkoman-pige på flugt. I øvrigt viser vores bogsalg i Røde Kors, at ingen bøger forældes hurtigere end krimier. De er næsten bedst som filmforlæg. Dan Brown’s første er forlængst usælgelige – han skriver i øvrigt også utroligt fladt –ligesom svenske Stieg Larsson’s Millenium-trilogi, der ellers havde højere ambitioner og bedre sprog. Men jeg bryder mig ikke om at få udpenslet den kvindelige hovedpersons hævn, selvom det første gang tilfredsstiller ens hævnfølelse.

Svensk-finske Mikael Niemi, der slog igennem med den skægge ”Populærmusik fra Vittula”, skrev siden ”Manden der døde som en laks”. I Pajala myrdes en gammel mand med en laks i munden. Det er en kærlighedshistorie om det tornedalsk-finske sprog og kulturelle rødder, altså en krimi med mindretals-motiv.

Med muslimsk perspektiv

Paolo Coelho fra Brasilien har i ”Alkymisten” fortalt om en andalusisk fårehyrde, der drømmer om en skat og rejser gennem Sahara til pyramiderne for at finde den. Allegorisk og fascinerende.

Egyptiske Alaa Al-Aswany giver i ”Yacoubians hus” et farverigt og kompromisløst portræt af livet i det moderne Kairo, et fint supplement til nedennævnte ”Midaq-gyden" fra 1947 af Mahfouz.

Henrik Nordbrandt, der har opholdt sig længe i Tyrkiet, fortæller i "Breve fra en ottoman” tyrkiske og græske erindringer, mens græskfødte Theodor Kallifatides, der bor i Sverige, i ”En lang dag i Athen” beretter om en besværlig begravelse.

Nobel-priser

Da Nobel-prisen blev uddelt, så jeg en liste over alle modtagere gennem tiden og opdagede, at jeg havde en del af dem stående. De får lov ar afslutte min liste.

Toni Morrison fra USA skrev med ”Elskede"en uhyggelig historie fra slaveriets ophævelse efter Borgerkrigen. Sethe undslipper et liv som slave, men hjemsøges af minderne om Elskede, hendes efterladte døde barn. ”Salomons sang” er myter og historier om en velstående sort familie i Philadelphia.

Rhodesiske Doris Lessing fortæller i ”Græsset synger” om et engelsk farmerpars ægteskabelige forlis og forholdet til den indfødte befolkning. Også Nadine Gordimer fra Sydafrika fortæller om apartheid i ”Min søns historie”. En sort dreng ser sin far deltage aktivt i kampen mod apartheid og forelske sig i en hvid sympatisør. Til sidst er hele familien involveret.

I John Steinbeck’s ”Det ukuelige sind” er californiske frugtplukkere i blodig arbejdskamp.

William Golding er især kendt for den grumme ”Fluernes herre".”Messingsommerfuglen" er en symbolsk novella (kortroman) om en romersk kejser, der stilles over for fire senere tiders tekniske opfindelser.

Pär Lagerkvist, Heinrich Böll og Günther Grass er nævnt ovenfor.

Herta Müller, tysksproget rumæner, lader ”Hjertedyr" foregå under Ceausescus diktatur i Rumænien, der med forbudt litteratur og overvågning minder meget om Hitlers - og Putins - regime.

I japanske Kenzaburo Oe’s ”En privat sag” føder Birds kone et vanskabt barn, der betyder et dilemma for Bird: skal han lade det dø?

Naguib Mahfouz fra Egypten følger i ”Midaq-gyden" fra 1947 forskellige sociale lag: fede onkel Kamil, bøssen og hash-rygeren Kirsha og fløjtespillende Hamida.

Flere Nobel-pristagere har jeg til gode: José Saramago, Selma Lagerlöf, Orhan Pamuk, Thomas Mann og Gao Xingjian. Inger Christensen, der var en oplagt, men forbigået kandidat, er desværre uopdrivelig brugt, men jeg har flere tekster fra nettet samt de tekster fra 'Det', som Pia Raug satte musik til, bl.a. den geniale Chile.