Foredrag om 'Bøvling Len og Hardsyssel'

Bøvling slot 1401

Rysensten i Bøvling ligger 3-4 km fra Vesterhavet og hed oprindelig Bøvling Slot.
Fornylig har luftarkæologer fra Holstebro fundet spor af en middelalderlandsby
lige syd for Rysensten – og det passer med gamle præste-indberetninger om et
område i sognet, der hed Bøvling Kirkeby. En stormflod har sikkert tvunget
beboerne til at søge op på ”bjerget”, Bøvlingbjerg.
Kirken er også spændende med barok kuppel og altertavle. Et sagn fortæller om
en herremand, der hørte om et skib, der var på vej til Norge med en smuk altertavle.
Han sørgede for at en hest med en flagermuslygte red rundt i klitterne, så skibets
kaptajn blev narret til at tro, det var et skib. Skibet med altertavlen strandede, og
godset havde ret til al strandingsgods. Faktum er, at altertavlen kommer fra
Horsens – ligesom kuplen ligner dem i Hatting og Korning.

Bøvling len efter reformationen

Før reformationen var Bøvling Len under Ribe-bispen og på latin hed slottet
Castrum Bøfflingae - derefter kom slottet under kongen, stadig som et len.
Storme fra vest og stormfloder - og svenskekrigen 1627 - var hårde ved
bygningerne, så både Beck og Sehested fik penge af kongen til at
restaurere slottet.

Henrik Rüse og Baroniet Rysensten 1672

I 1661 fik Danmark enevælde. Hollænderen Henrik Rüse havde bygget
Københavns befæstning og i løn fik han i 1664 Bøvling Slot, samtidig
med at han blev adlet Rysensten. I 1672 fik han titel af Baron.

Rysensten deles

Vester Rysensten

Efter bondereformerne i 1789 blev alle fæstegårde solgt til bønderne. Det skete i Bøvling i
årene 1803-5 efter at Rysensten var blevet købt af et par godsslagtere, der tjente stort på at
købe og sælge godser. I 1855 blev Rysensten delt, idet knap halvdelen blev skilt fra som
Vester Rysensten. De to Rysensten blev også kaldet ”Æ Gammel Bøvling” og ”Æ Nøj Bøvling”.

Anders Pedersen på Vendelbogård

Vendelbogaard i Borris

I Borris boede den driftige hedebonde, Anders Pedersen, og hans kone Kirsten Mikkelsdatter
omkring 1820 på gården Vendelbo. De fik 10 børn, hvoraf flere var med i krigene 1848 og 1864, hvor sønnen Niels blev dræbt,
mens en anden søn Anders Pagh fik en hædersgave på 10 kr. årligt. Anders Pedersen var i
øvrigt selv seminarist fra Borris Seminarium, og derefter lærte han hørdyrkning på
Lykkenssæde Hør Institut på Fyn, hvorfor han blev fritaget for militærtjeneste i 1814.

Christen Vendelbo og Christen Rahbek Pedersen

Chr. Rahbek med familie

Hans søn Christen købte Rahbæksminde. Dennes søn Christen tog navnet Rahbek efter gården.
Han havde held med biavl og tjente nok til at købe en svinefarm i Gudum.
Han blev pioner inden for svineavl og tjente så godt, at han i 1917 kunne købe Rysensten,
som hans søn Anders blev bestyrer af og senere overtog.

Mikkel og Martinus Brogaard Andersen

Marie og Martinus Andersen

En anden, lidt ældre søn af Anders Pedersen hed Mikkel Andersen (i 1828 forsøgte kirken
at få folk til at gi' børn et stednavn eller faderens efternavn som efternavn i stedet for
faderens fornavn med søn efter). Han var med i 3-års-krigen 1848-50. Denne Mikkel endte
også i Bøvling, på gården Brogaard.
Hans søn Martinus havde faktisk købt Rysensten i 1917, men da hans kæreste Marie ikke
havde lyst til at blive "borgfrue", kunne han heldigvis sælge den videre til sin fætter
Christen, der i øvrigt var gift med hans faster (de var 10 børn og 21 års aldersforskel i
den familie)! Så Martinus købte i stedet Vester Rysensten, som den ældste søn Hartvig
senere overtog.

Hakon Rahbek og Peder Brogaard

Hakon Rahbek

De to familier er altså grundigt sammengifte, dog med en generations forskydning, idet
Christens søn Anders er jævnaldrende med Martinus og sønnesønnen Hakon er jævnaldrende
med Peder Brogaard. Og bogen bygger for det meste på Hakons og Peders skrifter. Begge
familier tilhørte Indre Mission, men ikke den fordømmende og hykleriske variant. Martinus
var - som også min far- yderst liberal. Børnene måtte selv ta' anvaret for, hvad de gjorde
- som f.ex. at liste sig til at se de vantro grundtvigianere spille fodbold.

Hakon og Hardsyssels årbog

Klaus

Hakon har skrevet flere artikler i Hardsyssels årbog, dels om barndommen på Rysensten, dels om krigene i 1848, 1864 og Verdenskrigen 1940-45.
Under Verdenskrigen blev Rysensten lasaret. Juleaften sang familien Glade jul, mens tyskerne på lasarettet sang samme sang på tysk - hvorefter alle gik sammen om en fælles julefest.
Anders Rahbek blev af en nabo spurgt, om han skulle lade tyskerne få husbestyrerindens værelse til en officer. "Ja da, skynd jer at blive gift". Det blev et lykkeligt ægteskab, for de havde nok haft lyst, men...

En tragisk efterkrigsulykke

Efter krigen blev de purunge tyske soldater sat til at samle miner ved vestkysten, miner som
modstandsbevægelsens folk derefter skulle sprænge i luften. Det foregik på en eng mellem
Rysensten og herregården Volder i nabo-sognet Ramme - og nabo til min farfars gård Ø. Skadhede.
Imidlertid var ikke alle miner blevet sprængt, så i flere tilfælde fandt man forsagere. Fire unge
familiefædre blev dræbt, da to af dem gik og jævnede jorden efter sprængningerne. Dengang
havde man ikke en senere tids omhu. Tilmed boede modstandsfolkene på Bovbjerg Badehotel,
hvor de ikke holdt sig tilbage fra at drikke lidt rigeligt.

Peter Brogaard Andersen, søn af Martinus

Peder som soldat

Peder Brogaard blev præst i Skjern og har skrevet sine erindringer. De nåede dog ikke at blive udgivet, før han blev syg, men de indgår i bogen. I Skjern delte han sin kirke med den gamle valgmenighedspræst fra Bøvling, Johs. Lumholt, der tidligere stod som modpolen i sognet, hvor der var ”to af alting”(kirker, skoler, bagere osv.), fordi missionsfolk og grundtvigianere var lige stærke.
Han skriver ganske muntert om livet på en gård med syv karle, tre piger og otte børn.
Ved en lejlighed reddede han et føl, der havde forvildet sig ud i et bundløst mosehul. Peder holdt føllet oppe i flere timer, før han blev fundet og føllet reddet. 

Store Jokums 100m's skridt

Store Jokum

Store Jokum var en spændende mand for en lille dreng. ”Hvorfor går Store Jokum altid? Hvorfor cykler han ikke?”, spurgte Peder sin far? ”Han går hurtigere, end vi kan cykle.” Faderen værnede om Store Jokum, som han værnede om Kræ Veil, der vel var lidt for glad for flasken, og værnede og forsvarede andre, der skilte sig ud fra flokken, og som tit opsøgte far. ”De svage, som far værnede om, kom til at stå højt for os.”

Karlene på Vester Rysensten

Hesteparade

På et tidspunkt hører moderen, at nogle store drenge har stået oppe i byen og røget i en port.
"Godt det æ’t er mi’ drenge", siger hun. Men en af karlene havde lokket Peder til at ryge ude i
stalden, og da faderen opdager det, gætter han sammenhængen - men sladrer selvfølgelig ikke til
moderen.

Sjettekarlen Vilhelms bedrifter er beskrevet under Rysensten.