Øster Skadhede

Bøvling sogn, militært passabilitetskort

Foredrag om bogen 'Skadhedeslægten og Bøvling'

Billederne til fordraget er markeret i <> og står på fanebladet Billeder... samt nedenfor.

Tak fordi jeg måtte komme for at fortælle om Øster Skadhede og Bøvling.

Kender I Klit-Per? Han var hovedperson i A. Chr. Westergaards drengebogsserie, der foregik i 1920'erne på Bøvling Klit. Både min far og jeg var svært glade for den. Og købmand Jørgensen, der var far til Bøvling sogns ældste, Johanne Ingwersen, var forlæg for Bøvling-købmanden i romanen. Her kan I se købmand Jørgensens butik med sildetønden i hjørnet – og Viggo Ingversens mælketankvogn (Viggo var gift med Johanne). Disse billeder og postkortet med Bøvling Gæstehjems gamle kørestald har jeg lånt af Johanne.

Der er i øvrigt en lang lige vejstrækning til Torsminde, hvor min far prøvekørte nye biler ved at presse dem op over 100! (det var før CO2-krisen og før de nuværende fartgrænser). Ellers kørte han altid pænt.

< 2. kort>

<3. slægtstavlen>

Her ku' jeg fortælle Skadhedes historie, men jeg vil hellere gi' ordet til min far. I år 2000 lavede man en udflugt til Øster Skadhede, som Jens Kristian Skovmose heldigvis optog på bånd. Billederne her er fra samme lejlighed, men før turen til Bro-kilde (Brokeel)fortalte far hjemme i haven om gården.

Min farfar hed Søren Kristensen, og han var den første der droppede sen-navnet. Han fik lavet en slægtstavle i 1942 på Personalhistorisk Institut. Den viste at Øster Skadhede var gået i arv fra far til søn siden 1664, da Peder Svendsen var ejer. Oven i købet fandt min far i Hardsyssels Årbog en Sven Pedersen, der var birkedommer og ejede gården i 1624. Efter al sandsynlighed var han far til Peder Svendsen.

Man fandt også ud af, at ejeren i Vester Skadhede i 1664 hed Jens Pedersen. Men om han var i familie med Sven Pedersen i Øster Skadhede vides ikke. Man kan gisne om, at Skadhede blev delt i to gårde omkring 1600. Bøvling havde i øvrigt – som det meste af Vestjylland – kun enkeltgårde, intet landsbyfællesskab som østpå i landet.

Farfar havde et fint gammelt sølvkrus, som instituttet skulle undersøge. Det befinder i dag sig på Lemvig Museum. I 1660 tilhørte det en Jacob Andersen Trane, en forfar på Venø, som var færgemand på Oddesund mellem Thyholm og Hardsyssel (han står her th. i række 4).

Han havde den relativt fattige hedegård Øster Skadhede, men fik 4 sønner, der fik hver sin gård i Bøvling eller Ramme. De kan alle findes i folketællingen for 1870.

I følge denne boede der i Øster Skadhede: Jens på 24 år (en ung gårdejer!), Søren 18 år, Kjerstine 15 år, Ane Nielsen 57 år + 2 karle.

Niels har fået Storebjerg gennem ægteskab med sin barnekæreste (se mere nedenfor), Poul har Fladhede i Ramme og Søren har Sønder Villensgaard (som vi også vender tilbage til).

<5. udsnit af militært passibilitetskort og tabel med de fire brødre>

Dette kortudsnit viser de fire gårde samt Volder og Rysensten. Skadhede i centrum, Fladhede helt øverst til højre, Storebjerg og Villensgård tæt ved Bøvlingbjerg.

Jens og Margrete i Øster Skadhede havde følgende børn:

Christen f.1871, der rejste til Amerika i 1893 og oplevede store op- og nedture

Jens f.1874, der giftede sig med en grundtvigianer og tog navnet Sønderskov efter Venø-grenen af slægten

Maren f.1879, gift med landmand i Hjerm

Kristian f.1881, havneingeniør i Esbjerg

Søren f.1884 fik gården. Igen ikke den ældste. Han blev gift med Karen Jensen f.1893.

<6. gammelt billede af Jens, Margrete og deres 6 voksne børn>

(mon ikke det er fra 1902 – 05 at dømme efter Søren - så Christen må ha' været hjemme fra Amerika).

Bagest: Søren (farfar), Christen, Anton, Jens og Kristian, forrest Jens, Maren og Margrethe (jo, de hed faktisk Christen og Kristian!)

<8. Niels Storebjerg og Mads Agger>

Niels Storebjerg, som stod som nr. 3 på tavlen før <gå tilbage> blev Indre Missions høvding og skrev sine erindringer ”Niels Storebjerg. En levnedsbeskrivelse”.

Bøvling-Flynder fik en grundtvigsk kapellan i 1871. På Bøvling Valgmenigheds hjemmeside er der en herlig fortælling om to jyske bønders møde med kongen (og dette er et direkte citat:)

Den harme blev forvandlet til handling. Folk tog sagen i egen hånd. Inspireret af Grundtvigs stærke og myndige tale om frihed på åndslivets område, i tiltro til at folk er duelige nok til selv at håndtere en menighed, (altså kloge nok til at vælge deres egen præst) og bære det åndelige og økonomiske ansvar for en menighed, løste mange i første omgang sognebånd til præsten i Fjaltring og arbejdede derefter for dannelsen af Bøvling Valgmenighed.”

Tilbage til Niels Storebjerg. Den lille flok på 17 missionsfolk ville altså ikke ha' en grundtvigsk præst; de skrev til ministeriet og til sidst rejste to mænd til Mols for at få Blume som ny præst, og det lykkedes. Derfor dannede grundtvigianerne, der talte mange velstående gårdmænd, en valgmenighed i 1875 og byggede deres egen kirke og skole.

Som Niels Storebjerg skriver: ”... denne Strid og Adskillelse har bidraget til at Bøvling er blevet et aandeligt Midtpunkt paa Egnen”.

”I 1882 opførte grundtvigianerne egnens første - og amtets største - forsamlingshus. Det indremissionske samfund, der havde sikret sig sognekirken og kommuneskolen, byggede missionshus i 1884.

Grundtvigianerne leverede mælk til Bøvling Andelsmejeri, handlede i Bøvling Brugsforening, ordnede bankforretninger i den lokale filial af Lemvig Folkebank og stemte på Venstre. De unge gik til gymnastik og folkedans. Missionsfolkene fik oprettet et søndagshvilende mejeri i Brandborg, de handlede i Brandborg Brugs eller hos købmanden i Bøvling, brugte Bøvling Sparekasse og stemte på Højre. De indremissionske unge gik til møder i Ynglinge- og Pigeforening.”

Selv idrætten blev opdelt i Bøvling KFUM og Bøvling Idrætsforening. Det varmanufakturhandler Charles Jensen, der stiftede KFUM og K – vistnok sammen med far og min onkel Herlufs fætter, Hartvig på Vester Rysensten.

Indre Mission var ikke kun mørkemænd og bibelmøder. Som også Hans Kirk skrev i Fiskerne: man lærte at stå frem og sige, hvad man mente, og at slås for det.

Også tankevækkende, at Herrnhutterne fra Christiansfeldt var så tæt forbundet med Indre Mission. Det ku' Anders Agger fortælle fornylig i en tv-udsendelse fra Christiansfeldt.

Der var også plads til munterhed. Min mor fortæller, hvordan hun og Hartvig lavede en sketch i Missionshuset, hvor den store bager Bendix grinede, så tårerne trillede. Han havde osse en jagthund, der fik lov at ligge ovenpå melsækken i et hjørne af bageriet.

Hans far boede ved Julsø, hvor vi aflagde et mindeværdigt besøg. Enkemand i en høj alder og yderst fantasifuld. Forat kunne se fjernsyn i sengen blev det installeret over hovedgærdet så han ku' nå knapperne (dengang havdeman ingen fjernbetjening) og ved hjælp af to spejle fik han så et retvendt billede at se på!

I 1926 blev den sidste hede på gården opdyrket. Det var hårdt arbejde, selv om man brugte en tidlig udgave af en traktor med store jernhjul, lidt som larvefødder.

Farfar købte i 1942 sammen med broderen Kristian <gå tilbage til billedet> – den næstyngste, der blev havneingeniør i Esbjerg - hedejord fra Volder på den anden side af bækken, der skilte Bøvling sogn fra Ramme. Midt i fyrrerne blev heden opdyrket med hjælp fra Hedeselskabet. Med køb fra Rysensten af den sandede Vestermark havde gården en pæn størrelse, 100 tønder land, men rigtignok mager jord. 1838 brændte udbygningerne og den nye gård blev klassisk smuk og mere rummelig med røde mursten og rødt tegltag.

<9. Dræningskort fra 1930 samt Kristian og Alexandra>

Kristian blev for øvrigt havneingeniør i Esbjerg og Thyborøn. Han var gift med Alexandra, kongelig porcelænsmaler. Flere af hendes tegninger og akvareller fra Skadhede er bevaret i Bøvling Sognehistorisk Forening og Arkiv. Han besøgte os hver sommer og fortalte hver gang Kiplingshistorie om, da elefanten fik sin snabel – meget dramatisk: til sidst hev han den yngste af os i næsen! De sidste år som enkemand boede han hos Faster Lis og Herluf i præstegården i Alslev sammen med Alexandras søster Elin (folk i sognet kaldte det De gamles Hjem).

<10. + 11. Familien i Amerika og Jens i Smørpøth>

Fars farbror Christen rejste altså til Amerika. Omkring 2002 fik mor og far besøg af en efterkommer, Karen Stivers, og de begyndte at skrive sammen med hendes familie. Næsten samtidig lånte far en lang og spændende samling breve af fætter Bjarne, der igen havde dem fra farbror Anton i Nees <gå tilbage til billedet>, der igen havde dem fra Jens i Smørpøth. Både Christen og Jens rejste i 1893 til Amerika, men Jens rejste hurtigt hjem igen, da han var forelsket i Kirstine.

<Da Christen var mejeribestyrer, avisudklip om ”The big Christensen Case” mm.>

Christen klarede sig godt i starten, stiftede et mejeri og førte retssag (”The big Christensen Case”) i 1916 for en fattig landmand. Men naturkatastrofer og tredivernes krise knækkede ham. Jens sendte et par gange penge til ham.

Jens giftede sig til gården Smørpøth. Hans kone Kirstine var grundtvigianer, så det blev Jens også nødt til at blive. Samtidig tog han navnet Sønderskov efter Venø-grenen af slægten. Blandt hans efterladte breve er en kladde til hans anmodning til provstiet om at ”løse Sognebaand”.

<12. Jens og Kirstine samt kladde til Jens' anmodning til provstiet om at løse Sognebaand>

Christen og Jens skrev sammen lige til Christens død i 1945. Det sidste er fra 1941, sendt til det besatte Danmark - med værnemagtens censur-stempel på. Enken Anna skrev på engelsk om hans død i et brev til Jens, som nogen har oversat til dansk.

Blandt de mange breve var også mange andre sendt mellem de mange forskellige familiemedlemmer og venner. Anton skrev yderst vittigt over tre sider til sin bror samt Vester Skadhedes Jens Peter:

”Til
De to kloge og vigtige Herrer:
J. Sønderskov og J.P. Nielsen
Elever på Vestbirk Højskole...”

og så løst og fast om sladder fra sognet.

På Bøvling Sognehistorisk Forening og Arkiv (hvor mange billeder i øvrigt stammer fra) har man et morsomt billede fra 1924, hvor Jens står i haven og klipper håret på sin nevø, min far, mens farmor så på. Desværre er centrum af billedet overbelyst.

Jens og Kirstine fik tre sønner, der aldrig blev gift. De blev inviteret hjem i Skadhede hvert år til jul. De var utroligt forskellige: den ældste, magre og stilfærdige Kristian passede dyrene, Harald marken, mens den mest muntre, Jens var den huslige.

Sammen med de gamle breve lånte far også en lang række fotografier.

<13.> Her er en række, dels fra Smørpøth, dels fra Amerika.

<14. Pe' Sem, Anna og Tut>

Pe' Sem (Peder Nielsen), der levede fra 1896 til 1981, var vores nabo. Han havde kørt med mælk på hestevogn til Brandborg mejeri og var dygtig til at lave stensætninger.

Endvidere var han fast hjælp i høsten, da den foregik med selvbinder – han lagde de høje kornstakke. At den lille, ældre mand kom ned fra dem igen, var noget af en bedrift: forke blev sat ind i siden af stakken som trædesten og så hoppede man til sidst ned i vognen.

Til den efterfølgende høstfest (en fest der ku' måle sig med juleaften) holdt han hver gang tale: ”det var en tradiation” med tryk på a.

Til sognets fester var han meget tit skaffer, som gik rundt med indbydelse til folk, holdt styr på drikkevarerne og talerne (det man nu kalder toastmaster), og i Søndagsskolen var han yderst populær, når han slog takt til ”Kristi stridsmænd”. Hans tro var så fast, at han godt kunne sørge for vin til festerne, selv om han aldrig selv rørte spiritus.

Hans kone Anna var menneskesky, men venligheden selv. Når vi børn var omme i et ærinde, fik vi en gul citronvand til deling plus en småkage. De boede i et gammelt, men hyggeligt hus. Nok ikke så nemt at holde rent, for Anna gik tit og mumlede ”spindelvæv å gammel hu's, spindelvæv å gammel hu's”. Datteren Marie, Tut, var ugift og passede forældrene til det sidste, men så chokerede hun hele sognet ved at rejse til Esbjerg og hente en fisker, hun havde mødt som ung og som hun nu giftede sig med. De mage billeder i arkivet må stamme fra Tut.

<15. Vester Skadhede og Pugpøt, CC og Møller>

Pugpøt med Aage Pinholt og Vester Skadhede med Esther og Folke Nielsen var naboerne mod vest, mens Ilvad, der var ejet af Viggo Ovesen, lå mellem Østergård og Øster Skadhede.

Esther og Folke i Vester Skadhede var utroligt dygtige og aktive på alle måder, Esther med gymnastik oma., Folke i sogneråd og foreninger (mere om Folke nedenfor). Da de solgte gården til Ove og Rikke Sørensen, fik gården igen en dygtig og driftig landmand, der købte Pugpøt og flere andre nabogårde. Han fik far til at drømme om en sammenslutning af Vester og Øster Skadhede – frem for at fremmede skulle ha' slægtsgården. Far lod Ove leje jord og bygninger og knoklede på traktoren for ham i flere år. Da han og Ove blev enige om en handel med Vestermarken til en alt for lav hektarpris, blev Ove isoleret i sognet; noget som har voldt både mor og far megen sorg.

CC (Christian Christensen) var skolens pedel og samtidig den, der skrev om sognets nyheder i avisen og var med i revy, FDF mmm. Hans søn, Hans Jørgen gik jeg i klasse med. Han blev murer og entreprenør og han og Mona blev gode venner med mine forældre og en stor hjælp for far, når storm havde ødelagt taget eller privatvejen skulle ryddes for sne. Til gengæld husede far hans kvæg i den tomme kviestald. Nu har hans søn, Kristian, købt gården minus en stor del af jorden.

Også Karl Christian Møller var min skolekammerat. Han gik på jagt med min far og min bror og blev bankmand i Vestjysk Bank, som far havde haft et bijob i. Han og Inger Margrethe blev ligeledes nære venner og en støtte for mor, da hun blev alene.

<16. Møllen og Østergård>

Naboen næst efter Pe' Sem på Fårevejen var møllen. Bygget under navnet ”Ny mølle” af min oldefar Jens i 1886. I 1940 blev den overtaget af Frida og Anders Mumm. Anders døde i 1958, Frida i 1973. Deres søn Henrik var i flere år tredjekarl i Skadhede.

Østergård lå som Øster og Vester Skadhede et stykke fra Fårevejen. Allerede i oldefars tid blev der knyttet nære bånd, idet Cenius Madsen (født 1885) kom til Øster Skadhede som adoptivbarn (han var et år yngre end Søren). Han giftede sig med Agnes, en datter af Poul Poulsen Østergaard, og de drev Østergaard indtil 1936, da de solgte til Peder og Karen Tang. Far har fortalt, at Cenius og Søren var alene hjemme en aften. De undrede sig da over en usædvanlig smuk solnedgang i øst lige bag Østergård! – før de ku' se, det brændte!

Både Karen og Peder Tang var på Tommerup Højskole og mødte der min mors familie. Da morfar på Pindstofte i Tommerup i 1938 manglede en fodermester, spurgte han Peder, og han foreslog min far, dengang 18 og allerede ude at tjene i Vejrum. Min morbror har breve mellem husbonden i Vejrum og morfar.

Da far med toget ankom til Knarreborg station i Tommerup, spurgte han om vej. Han fik at vide han skulle gå vestpå; så var det efter ”den fjerde mølle” (fynboen havde nu sagt Stenbjerge Mølle), men far spurgte heldigvis igen, da han var fremme ved Pindstofte.

Mor var kun ti dengang, men heldigvis holdt de to familier kontakt. Far kom på landbrugsskole og mor ud at tjene og på højskole.

Farfar fik konstateret kræft i 1940'erne og far måtte hjem for at passe gården.

I januar 1948 skrev farmor til Kirstine i Pindstofte:

Kære Kirstine

Tak for Nytaarskortet, det var jeg glad for. Ja saa skal vi jo være Svigermødre med hinanden, og saa maa vi nok ønske hinanden til Lykke, vi tror de to er bestemt for hinanden. Vi ønsker jo, at Jens maa faa en god Kone, og I ønsker at Anna Marie maa faa en god Mand. Jeg fik Kort fra Anna Marie til min Fødselsdag, det var jeg glad for, det var saa sødt af hende, men det er saa underligt, at vi ikke har set hinanden endnu, men vi venter jo hendes Besøg i Fastelavn,og efter Jens’ Beskrivelse venter vi en sød og rar lille Pige. Vi har længe anet – ogsaa før der var noget – at Jens skulde til Fyen efter sin Pige, vi mærkede at Pindstofte ofte var i hansTanker.

Far har jo været syg, men nu har han det godt, blot han passer paa ikke at komme ud i den kolde Luft, vi venter jo efter Sommer.

Hermed de bedste Hilsener til hele Familien fra os her i Skadhede.

Din Karen

Den 30. Juli skrev Søren til Pindstofte-parret:

Kære Venner

Vi har besluttet at tage os en Ferie og vil saa gerne besøge Eder. Vi rejser herfra Onsdag Morgen til Fredericia, hvor vi standser et Par Timer og saa har vi tænkt at tage en Bil til Pindstofte, men vi vil gerne tage en Afstikker til Staurby Nørregaard, hvor jeg vil hilse paa en gammel Højskole­kammerat Anders Jørgensen, en Broder til Boghandlerens Frue i Knarreborg. I kan muligvis vente os omkring Kl. 8 Onsdag Aften. Vi haaber saa alt gaar efter Planen.

Venlig Hilsen

Karen og Søren Skadhede

Far og mor skrev et hav af breve til hinanden indtil mor kom til Østergård for at tjene. Farfar døde i 1949, så han oplevede ikke brylluppet i 1950. Mor og Karen Tang snakkede dagligt i telefon, og da far døde, flyttede hun i lejlighed og fik Karen som nabo indtil Karen døde som 100-årig i 2015. Vi børn,havde hver anden dag ærinde på Østergård, bl.a. for at låne af hinanden. Så skulle der leges med Lego – det var de gamle klodser uden knopper - og jeg elskede Karens tykke rugbrødsskorper, der blev gemt i en skuffe til den ugentlige øllebrød.

De fem Tang-brødre var sognets bedste til fodbold, og sikrede at Bøvling KFUM kom i serie 3 og i finalen i KFUMs pokalturnering, hvor de tabte til Kibæk.

<17. Krogshede, Farmor og Farfar >

Farmor, Karen, var fra Vester Krogshede, hvor hendes bror overtog gården, der siden overgik til sønnen Peder. Dennes søster Johanne blev gift med Bendix, bageren. Jeg gik i klasse med Kirsten, datter af Peder og Ellen. Hun døde tragisk af kræft, da hun var 17. Aldrig har jeg set så mange blomster på vejen fra Bøvlingbjerg de to km ned til kirken, en meget smuk skik på landet ved begravelser.

Farmor var en meget myndig og selvstændig kvinde. Tidligt enke, da farfar døde i 1949 før far og mor var gift. Hun flyttede over til den yngste søn, Peder, i København, senere ind hos den næstyngste, Lis, og Herluf, da han blev præst i Alslev. Endelig hjem til Øster Skadhede for til sidst at bygge hus på Bøvlingbjerg. Her gik min fætter Ib og jeg og mine søskende på skift ned i spisefrikvarteret for at spise – med den bagtanke, at så fik hun selv lavet varm mad.

Da Mor fyldte 80, flottede far sig og holdt festen på <19. Nørre Vosborg>. Som I kan se, var de stadige forelskede. Da de fejrede guldbryllup røbede de, at de lå og holdt hinanden i hånden, mens naboerne sang morgensang for dem. Ja, det gjorde de vist hver morgen.

<19. Tyske kanonstillinger 1940-45 mm.>

Efter mors død fik jeg flere spændende papirer, bl.a. disse tre. De Tyske kanon- og hestestillinger på Øster Skadhede 1940-45 har far tegnet.

Min Far, Peder Tang og Folke Nielsen i sognerådet
Min Far blev medlem af Bøvling Sogneråd en gang i 50'erne sammen med de to naboer, Peder Tang og Folke Nielsen. Man havde i det gamle sogneråd et forbilledligt samarbejde mellem missionsfolk og grundtvigianere (de var som regel lige mange) og så en enlig socialdemokrat, idet man delte sol og vind lige uden de store sværdslag. Et fint eksempel på dansk demokrati på lokalplan.

Allerede omkring 1960 blev kommunalreformen i 1970 planlagt – ikke det hastværk,som Lars Løkke desværre senere præsterede. I Bøvling, Flynder, Møborg og Nees håbede man at kunne komme en stor sammenlægning med Lemvig i forkøbet ved at danne Tangsø i 1962, men forgæves.

Ved valget til Lemvig Byråd i 1970 stillede Far op for Venstre. Vi har et papir, som åbenlyst er et interview skrevet af en ansat i Venstre. Far har så i hånden korrigeret, så det er blevet til et talepapir. Bl.a. kan man se, at far ikke syntes, Tangsø skulle ha' for store udgiftskrævende forslag igennem. Præcis som i Bøvling Sogneråd. I øvrigt var en purung Christian Kjær også opstillet på Venstres liste.

Aggers, Bjørnkjærs og Mandrups
Far var med i skolekommisionen og mor og far fik et nært venskab med lærerparrene Aggers, Bjørnkjærs, Kjærs og Buchs. Samtidig var Frede Agger min højtelskede dansk- og matematiklærer og sønnen Lars blev min bror Peders skolekammerat og nære ven.

Da den yngste søn, Anders, var kommet ind ved DR, fik han den ide at lave et program om mor og far og slægtsgården, der ikke ville blive videreført. Et par år efter besøgte han igen gården og lavede et indslag til Søndagsavisen.

For nylig kontaktede jeg Kristen Bjørnkjær (journalist på Information), fordi han var nevø til Aksel Bjørnkjær. Han kendte selvfølgelig ikke mine forældre, men var glad for oplysningen og fortalte i øvrigt, at Aksel havde bekostet et familiegravsted.

Andre venner var Pastor Mandrup-familien. Da jeg i Århus havde brug for hjælp,var det sønnen Lars i Risskov, jeg besøgte.

Endelig var Johanne Ingwersen, som jeg nævnte i starten, sammen med datteren Hanne nære venner. Far fik en lykkelig død, ikke mindst fordi Hanne var på besøg den sidste dag.

Hanne er blot én af de mange karle og piger, der forblev gode venner med far og mor

Far kunne ikke forlade gården, han var født på – han døde der i 2012, 92 år gammel.

Bøvling Friskole havde gennem mange år haft et arkiv, hvor man ud over skolens egne interesse områder også varetog Bøvling Valgmenigheds arkivalier og billeder. Lærer Margrethe La Cour var den store drivkraft i arbejdet som også kom til at omfatte Gymnastik Idræt og Ungdomsforeningerne tillige med Bøvling Forsamlingshus.
En gruppe gik sammen for at drøfte muligheden for at lave et arkiv som dækkede hele sognet. De er her forsamlet til møde.

Fra venstre Margrethe La Cour, tdl. Friskolelærer - Anne Marie Bech Poulsen, Kølhede – Folke Nielsen, V. Skadhede – Tove Math, Langå, født Kirkegaard, Bøvling – Knud Jørgensen, leder af Bøvling Friskole – Jens Skadhede, Ø. Skadhede - Johanne Rasmussen, enke efter Bager Rasmussen Bøvlingbjerg.
Resultatet blev, at Bøvling Sognehistorisk Forening og Arkiv holdt stiftende generalforsamling i 1997.”

< 21. ”A hower godt mi bette ti” >

I 1989 tog en tidligere Bøvlingbo, Tove Math, initiativ til en bog om gamle dage i Bøvling, og det kom der meget spændende beskrivelser ud af. Far fik et nært samarbejde med Tove. Hun fortæller i øvrigt, at da hendes søn kom hjem fra et besøg i Missionshuset i Langå, fortalte han, at deres navn stod på et billede. Hvordan det? - Jo, der er et broderet billede, hvor der står ”Math. 3.16”.

Bøvling i dag

Margrethe La Cour, Tove Math, Folke Nielsen, Hans Skovmose, min far og mange andre fandt ud af at arbejde sammen og som man kan se, eksisterer opdelingen af Bøvling ikke længere. Et andet lille eksempel: mor går nu også i Valgmenighedskirken, der ligger lige bag hendes nye hjem.