Information den 1. juni 2016

Kære Inger Støjberg

I 1980'erne svigtede daværende justitsminister Erik Ninn Hansen (K) de tamilske flygtninges retskrav. Det resulterede i en rigsretssag. Og i 00'erne svigtede så daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) statsløse børns retskrav. Hun undgik med nød og næppe en rigsretssag, men hendes topembedsmænd fik hård kritik.

I dag tvinger så udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjbergs (V) ministerium flygtningebørn ud af landet - se blot DR2s dokumentar "Børn alene på flugt: Udvist til døden?", der blev vist første gang den 30. maj. Spørgsmålet er, hvor langt Støjbergs embedsmænd vil gå for at tækkes DF og Venstre og trodse kritik fra et væld af organisationer, advarsler fra den Internationale Organisation for Immigration (IOM) og lignende. Hvad mon en eventuel kommision vil mene om sagen om et årtis tid?

Brev til Obama den 30. april 2015

Dear president!

France and Denmark has suffered a terror attack and it seems as if the western world is battling against ISIS and all radicals in the islamic world. Maybe the best way to loosen the relations would be an unconditional excuse from you for Abu Graib and Guantanamo (of course you would have to close it first!). At the same time you, mr. president, should give amnesty to Chelsea Manning and safe passage to Julian Assange and Edward Snowden whose only crime is that they pointed at the American war crimes.

I sincerely believe that these three people, Bradley Manning, Julian Assange and Edward Snowden will be a burden for your reputation, if you do not free them. And I'm sure we are many of your warm supporters around the world that are very disappointed that you will not let them free.

Excuse my English.

I oliekapitalismens spæde barndom i 1880’erne var Rockefeller, Carnegie, J.P. Morgan m.fl. så tæt på at få monopol på bl.a. olieudvinding, el-produktion mm, at USA indførte antitrustlovgivning, som siden har fungeret som en god bremse mod ethvert monopol i både USA og andre demokratier. Desværre svækkede super-liberalisterne (Ayn Rands discple), Thatcher og Reagan denne lovgivning i 1980’erne, og i dag er monopolerne desværre vendt tilbage i form af syv IT-giganter som illustrationen viser. Jeg har forsøgt at udstyre de syv med hver sin dødssynd, nemlig liderlighed (Facebook), hovmod (Apple), dovenskab (Google), vrede (Twitter), misundelse (Instagram), frådseri (Bitcoin) og griskhed (Amazon).

Mens jeg skriver dette varsler et fjernt tordenvejr, at vi snart får et livgivende uvejr med regn. Jeg har endelig fået telefonforbindelse efter et par uger helt uden, der skyldes en blanding af IT-problemer, mangelfuldt postvæsen, egen dumstædighed og sort uheld: først mistede jeg min lækre, næsten nye Motorola-mobil med Google’s Android. Da var jeg allerede godt træt af Googles yderst påtrængende måde at forsøge at ”hjælpe” mig på ved at komme mig i forkøbet ved søgninger og ved at gemme mine billeder oa. i ”skyen” - for ikke at tale om den kunstige talerobot Siri (charmerende, men dødirriterende). Jeg mistede nogle gode billeder, men det var alligevel næsten en lettelse at slippe ud af kløerne på Google, der ganske vist er verdens bedste søgemaskine i følge Jens Andresen, min gamle ven og medkæmper i kampen mod nedlæggelsen af Århus Gasværk i 1970’erne. Jeg anmeldte tabet og prøvede at få kontakt til Google, da jeg muligvis havde fået gemt lidt i skyen, men det lykkedes aldrig – måske fordi jeg ikke kunne skjule min aversion, da jeg skrev i et PS: ”Jeg er blevet dødtræt af Googles monopol, og jeg ville jeg ønske, at det blev kraftigt begrænset. Fremtidig vil jeg prøve at klare mig med Microsoft for Windows”.

Nu begyndte problemerne først, her beskrevet i to mails til mine søskende:

16.6.: ”Min mobiltelefon er desværre forsvundet under hæk-klipning, så I kan ikke ringe til mig før jeg finder den igen - eller får fat i et SIM-kort til den gamle.”

22.6.: ”Så er jeg igen mobil - eller rettere tilgængelig på mobil. Fandt en Nokia til 225,- i Sønder Omme (lige nord for Grindsted) og i går fik vi en god tur ud af afhentningen.

Vi prøvede en tur down Memory Lane til Haurvig syd for Hvide Sande via Sønder Omme. Det lykkedes selvfølgelig at køre forkert et par gange, hvor jeg glemte at holde øje med GPS'en. På hjemvejen opsøgte vi byggemarkeder og lignende i jagt på solsikkekerner, men de var udsolgt pga. Ukraine-krigen.

Vel hjemme lå det nye Simkort, jeg havde bestilt, i postkassen, men jeg ku' ikke få forbindelse på den nye mobil. Jeg var nemlig så klodset at ødelægge simkortet, da jeg vendte det forkert, og det klemte sig fast, så jeg kun kunne få det ud ved at opløse lidt af plastic'en med acetone. Jeg fik limet stumperne sammen og sat ind i telefonen, men det er nok umuligt at få det ud igen”.

Vi var gået over til Fastnet.nu efter råd fra Ældresagen, så vi havde både min mobil og fastnet i dette selskab. Jeg mailede og telefonerede med tre forskellige sekretærer og fik forklaret, at jeg skulle bruge et ekstra simkort, fordi jeg ville beholde min Nokia, men var nødt til aht. MobilePay at få et simkort til en Android-mobil, (et fejlkøb, jeg havde liggende). Jeg blev frarådet at flytte simkort mellem to mobiler, men de bøjede sig og jeg gjorde forsøget. Det duede bare ikke, og nu stod jeg med et ekstra simkort.

Jeg kom i tanker om, at man kunne få ”Fastnet til Mobil”, F2M, som var billigere end fastnet med kabel, så det bestilte jeg. Ganske vist kunne jeg ikke bare bruge det simkort, jeg havde fået, så de lovede at sende et nyt – tilmed gratis, da vi allerede var kunder.

Desværre kom en weekend imellem, før det nye simkort blev afleveret af PostDanmark. Og først nu fandt jeg ud af, at F2M blot betød, at de tre gamle smukke Jacob Jensen-apparater nu måtte skrottes! Det måtte jeg forhindre, selvom det betød den gamle, pænt høje udgift til TDC’s kabler. Problemet med mail-forbindelse til min mobil løstes, da jeg læste mig til, at mail-kontoen skal være en IMAP og ikke en POP, som jeg havde fåetaf Stofa ved oprettelsen i sin tid.

Jeg har nu flere simkort og flere defekte Nokiaer, men jeg regner med at kunne kombinere dem til to gode Nokiaer (min kones gamle røde Nokia-klaptelefon var også stået af). Nu står jeg med et nostalgisk Nokia-museum.

Samtidig havde jeg af og til besvær med at få internet-forbindelse på vores fem PCer af varierende alder – jeg var stædig og ville ikke opgive min ASUS fra 2004 med Windows Vista. Jeg mailede og snakkede med Stofanet og fandt efterhånden ud af, at jeg behøvede en forstærker for at få det trådløse signal frem til mit kontor i husets fjerneste hjørne.

Jeg var fra starten parat til at kræve alle syv søstre brutalt lukket pga monopoldannelsen, men det er jo heller ikke fair. Amazon er klart den værste. Jeff Bezos udnytter sine ansatte på det groveste og bekæmper fagforeninger med alle midler, men det kunne en stærkere lovgivning i USA om fagforeninger rette op på.

Google er nævnt for sin monopolisering og sammen med de sociale medier Facebook, Instagram og Twitter er de alvorlige trusler mod demokratiet – tænk på deres indsamling af personlige oplysninger i bytte for gratis brug - misbrugt af Cambridge Analytica for Trump og af Putins trolde. Rent bortset fra, at det har gjort mange til narcisister.

Apple’s smarte iPhones og iPads er blevet trendsættende blandt mange unge studerende til trods for en nedladende behandling af deres kunder, mens Bitcoin bruger så enormt meget datakraft, at det truer planetens overlevelse i værste fald, selvom man køler ned med vindkraft. Energi til nedkøling bruges også til de datamængder, der opbevares i ”Skyen” af alle selkaberne. Danmark burde følge Hollands eksempel og afvise at lægge jord til sådanne.

Undlad derfor at lave software som Mobilepay og det skandaløse MitId, der kræver duopolet Google Android / Apple, når Firefox er et fint og uafhængigt alternativ. Jeg håber forbrugere vil boycotte Amazon og Apple for deres griskhed, Google for deres monopolisering og for deres - sammen med de sociale medier - grådige udnyttelse af vores personlige data til irriterende reklamering.

De åndelige vækkelser i Danmark efter 1864. En kronik

Vækkelser fandt sted i landet i flere omgange. Opførelsen af Holbergs komedier blev bremset af en pietistisk konge, Christian den Sjette, der blev indsat i 1730. Herrnhuterne kom fra Bøhmen i 1771 og fik et fristed i Christiansfeld.

Forhistorien begynder i Borris i 1792 med hedebonden Anders Pedersen Vendelbo. Flere af hans sønner deltog i krigene i 1848 og 1864 - én blev dræbt. To andre, Mikkel Andersen og Christen Rahbek Pedersen (det var i de år, man indførte at børn skulle ha’ samme efternavn som faderen), blev forfædre til de to ejere af Vester Rysensten og Rysensten fra 1917. Bogen ’Bøvling Len og Hardsyssel’ fortæller historien om de to grene af slægten, der endte i Bøvling. Hovedforfatterne er efterkommerne Hakon Rahbek og Peder Brogaard Andersen, og bogen viser ikke mindst de positive sider af Indre Mission, nemlig et varmt og familiært miljø i hjemmene, som alle tjenestefolk satte pris på – det var aldrig nødvendigt at avertere efter folk. Præcis som i mit hjem – beskrevet i 'Skadhedeslægten og Bøvling'.

Anders Vendelbo Pedersens ældste søn, Mikkel, købte Brogaard i Bøvling og blev far til Martinus Brogaard Andersen, der købte Vester Rysensten, mens en anden søn Christen købte Rahbeksminde i Troldhede og blev en dygtig biavler. Han tjente så godt, at han ku’ købe Nygård i Gudum ved Lemvig, hvor han blev pioner indenfor griseavl og købte både Rysensten og Gudumkloster. Sønnen Anders Rahbek blev forpagter på og senere ejer af Rysensten og far til Hakon og hans syv søskende.

Blandt Hakons historier er én om to juleaftener under 2.verdenskrig. Rysensten var inddraget som lazaret fra 1943,og juleaften sang familien Glade jul, da de tyske soldater i naborummet genkendte melodien og bankede på - og naturligvis blev indbudt til en fælles julefest. En fest, der blev gentaget i 1944.

Flere soldater deserterede og gemte sig på Rysensten, hvor de fik lov at spise med - desuden spiste de svinefoder i smug. Én af dem var uforsigtig og blev opdaget. Han gemte sig i en bunke halm, men kom frem, da man truede med at gennemhulle bunken med en maskinpistol, til en sikker dødsdom. Overværet af bl.a. den 13-årige Hakon.

Efter krigen samlede tyske soldater miner sammen på Vestkysten. Danske frihedskæmpere sprængte så minerne i luften på en eng mellem Rysensten, Øster Skadhede og Volder i nabosognet. Da jorden skulle jævnes ud, omkom fire unge mænd ved en mineulykke,da de stødte på en udetoneret mine. Min far glemte aldrig, at han fandt en støvle med en fod indeni.

Peder Brogaard fortæller om stort og småt på en gård med syv karle, to piger og seks børn. På et tidspunkt hører mor’en at nogle drenge står oppe i byen og ryger cigaretter bag Brugsen. ’Godt det ikke er mine knægte!’ Men det var det – far’en opdagede Peder stå og ryge i stalden. ’Nå, så var det jer?’ - Ja - ’Det gør du nok ikke igen’ - Nej - ’Godt. Det her behøver vi ikke fortælle mor’.

Således fik han nogen historier til sine konfirmander, da han blev præst. I øvrigt fik han i Skjern Pastor Lumholt fra Bøvling Valgmenighed som en god kollega.

I Korning kom de såkaldte "Stærke jyder" sidst i 1700-tallet under ledelse af smeden Hans Nielsen i stærk modsætning til en række rationalistiske præster. De holdt deres børn hjemme fra undervisningen efter den nye skolelov i 1814 og nægtede at synge de autoriserede salmer . Bertel Haarder sagde i en tale 10.6.16: ”Professor Ove Korsgaard … nævner gudhjælpemig de stærke jyder på Horsens- og Vejle-kanten. De var nogen af de mest fundamentalistiske og også temmelig intolerante, som holdt fast ved Kingos salmebog under statskirkepræsten. Og når degnen havde sunget efter den autoriserede salmebog, så blev de bare ved med at synge efter deres egne, for der var flere vers i Kingos salmebog”. Det betød et års tugthus for Hans Nielsen.

'Korning sogns historie & Sognets menighedsliv gennem 200 år' af Hans Nielsens tipoldebarn Therkel Johansen fortæller om udviklingen af de "Stærke jyder" i Korning, der senere blev til Indre Mission. I Løsning startede Indre Mission omkring 1880 og står i dag så stærkt, at man har bygget ny kirke.

Ikke bare åndeligt er der pudsige sammenhænge mellem Bøvling og Korning: begge kirker har et barokt tårn og en barok altertavle. Et sagn lyder, at det var herremanden, der ledte et skib med altertavlen ombord til at forlise, men sandheden er, at den er skåret af Horsens-billedskæreren Søren Pedersen og skænket af Christian Juul-Rysensteen i 1684. Tårnet fra 1791 er tænkt som et markant sømærke. Horsens’ bygningsinspektør Viggo Norn foreslog indretning af Juul-Rysensteens gravkapel til et hjørne uden for kirkekoret - indtil da stod kisterne i tårnrummet.

To film vist i julen 2017 i DR TV, ’Babettes gæstebud’ af Karen Blixen / Gabriel Axel og Som i himlen’ af Kay Pollak, har beslægtede temaer. Babette flygter fra kommunard-opstanden i Paris i 1870 og ender i et lille bornert samfund i Berlevaag i det nordligste Norge (Axel omplanter historien til Vestjylland), hvor de skinhellige fjender forsones takket være Babettes lækre mad – og vin, ikke at forglemme.

Pollak lader sin hovedperson, en stor dirigent, søge hjem til sit fødested i Nordsverige. Her skaber han en mindre revolution vha. kirkekoret: den hykleriske præst, der ironisk nok minder mig om Søren Krarup, mister sin hustru og sin magt over sognet, mens koret vinder stor hæder lokalt og ved en korfestival i Østrig – alt sammen takket være musikkens magt.