”RødeKors-forfattere”

Min ide med at invitere forfattere til Røde Kors for at fortælle om deres bøger førte også med sig, at jeg læste de samme forfattere, både før og efter deres besøg og skrev om dem på min hjemmeside. Første gang jeg hørte om Jens Blendstrup var hans finurlige radiospil fra år 2000 "Pinden", der stikker op af jorden i et villakvarter ved kysten og vokser til et kæmpestort dinosaurben el. lign. objekt, der fortsætter ud i havet, da villaejeren med alle midler forsøger at grave det ud. Senere havde han bidraget til et kort-novelle-projekt "hvermandag", som man kunne abonnere på og fik tilsendt via mail (det startede i 2004 og kørte et års tid).

”Gud taler ud” er en underholdende karakteristik af faderen og ”Venedig eller kunsten at fare vild” med lækre fotos af Lars Gundersen fik jeg som afskedsgave, da jeg blev 65. ”Luskefisefortællinger" kaldes ”falske historier fra en sand barndom”.

Blendstrup mindede en del om Per Højholt, hvis ”Gittes monologer”og ”Kvababbelser (bl.a. ’Mig og 6,5 milliarder’ –en næsten profetisk tekst om Skat) altid er gode at genlæse, når humøret er lidt nede. Forlaget Arena’s ”Højtlæsning for en flue og andre jobs", som Højholt har redigeret og med gode bidrag fra Smærup, Dan Turell, Elsa Gress osv. fik jeg signeret af Smærup. Højholts ”livsværk”, romanen ”Auricula" er en grotesk historie om ører, der undfanges under Første Verdenskrig og bevæger sig ud i Europa i 1900-hundredtallet.

Jens Smærup Sørensen’s ”Mærkedage” fra hans fødeby Staun, der beskrives gennem en række mærkedage i sognets to førende landbo-familier, havde jeg og mine søskende foræret til far, hvis tilværelse mindede om flere af personerne, og den arvede jeg. Nu signerede Smærup den, så min søster kunne få den som gave, sammen med flere bøger, som han forærede Røde Kors, og som jeg købte.”Hjertet slår og slår" handler om et far og søn-forhold - faderens hjerte slår videre, mens sønnen flygter, ”Skoven nu” om to ægtepar midt i 30'erne i den jyske provins, der følges gennemet år og i ”Mit danske kød” sidder en mand i en hule efter Det store Ragnarok og nedskriver 144 guddommelige love. ”Kulturlandsbyen” er en satire over en EU-støttet kultur-event, ”Phase” nok en satire om det grå guld og TV-mediet, mens ”Breve” er noveller, heri fire breve, hvor f.eks. Brev 2 er skrevet af en midaldrende mand, der har fået et tilbud fra djævlen om at sælge sin sjæl og nu skriver han tilbage og diskuterer tilbuddet.

Knud Sørensen’s velskrevne og oplysende bog om Blicher, "St. St. Blicher, digter og samfundsborger” førte mig til Blicher’s mange fine noveller, som jeg kun havde læst nogen få af.

"En Landsbydegns dagbog" er hver gang en stor oplevelse. Marie Grubbes historie er også brugt af Holberg og H.C. Andersen og senest af Lone Hørslev i "Dyrets år". Også J. P.Jacobsen skrev en virkelig god roman, ”Marie Grubbe” om hendes liv i Christiania gift med Ulrik Gyldenløve.

Hans "Mogens og andre noveller” måtte jeg også genopfriske (ud over Pesten i Bergamo, som er nævnt ovenfor, indeholder den fine noveller som Mogens og Fru Fønss).

Blicher bliver også mindet i Hans Helgesen og Carit Etlar’s ”Steen Steensen Blicher oplevet” med undertitlen 'Erindringer fra ”En gammel jæger” og Carit Etlar’, der handler om jagt og trist hjemmeliv med Ernestine.

Knud Sørensen, som er nævnt i kapitlet ’Genbrugs-forfatterfestival’, skriver stilfærdigt og underfundigt. Jeg er glad for hans novellesamlinger ”Historier fra engang” (digtet på bagrund af historiske fakta) og ”Historie om Martin” samt romanerne”En tid” og ”En befrielse” samlet i ”Jakob og hans forældre'', der fortæller om krigen set fra Vendsyssel – Jakob er resultatet af et incestuøst forhold mellem to søskende.

Endelig købte jeg også digtsamlingen ”Inden så længe” af ham på bogmesse i København. Der mødte jeg også Jens Blendstrup igen.

Svend Åge Madsen var også med ved det første forfattermøde. Han er næsten nabo til min bror i Risskov og vi mødte ham ved min brors bryllup. En rigtig rar mand, der har signeret en række af sine bøger for os begge. Siden har jeg sikret mig hans bøger brugt ud over den nyeste ”Vortsted”.

Hans store gennembrud kom med ”Tugt og utugt i mellemtiden", der foregår i Århus i 1960-70'erne og handler om en mand, der er blevet uretmæssigt dømt for et mord.

De fleste romaner er foruroligende, foregår i et genkendeligt rum og tid og så alligevel ...
I ”Jakkels vandring" får man syv skroller (redegørelser) fra hver sin meddeler om Jakkels livshistorie i Østjylland, vistnok i forrige århundrede og i ”Se dagens lys" styrer Madam Datam alt i et fremtidigt udskiftningssamfund, hvor Judith og Elef ikke vil udskiftes og ikke finder fred og harmoni i en evig udskiftning af identiteter.

I ”Af sporet er du kommet" lider Jørgen Fegge-Hansen af hovedpine, der dog forsvinder, når han udsætter sig for livsfare, hvorfor han tester tyverialarmer for sit firma ved at forsøge at stjæle små ting i de butikker, der har købt en alarm.

Endelig er hans nyeste udgivelse ”Vortsted”, der som en gimmick er både nr. 0 og nr. 100 i Århus Universitetsforlags serie Tænkepauser fra 2022, en lille fremtidsfantasi, hvor de overjordiske væsener Zero og Orez fra Vortsted i det ydre rum iagttager vores verden og finder frem til den barske udviklingshistorie for jordens arter, ikke kun for mennesket.

Det andet års forfattermøde bød på Dy Plambeck (der havde fået forfald første år), Pia Tafdrup og Bent Vinn Nielsen.

Pia Tafdrup er især kendt for sine digte. I hendes eneste roman, ”Hengivelsen”, trænger en ung kvinde ind i en mands hus og ”stalker” ham, men hvem udnytter hvem?

”Synet af lys" indeholder 55 digte om synet og serien fortsætter med andre sanser. "Tarkovskijs heste” handler om faderens demens og død: ’Se! siger min far. - Se solen… Min far forstår ikke hvad han gør’. ”Tusindfødt” er 101 firlinjede digte – ’Søg ikke efter poesiens black box’.

Dy Plambeck’s ”Gudfar” fortæller om Bikeren Uffe og hans guddatter Petring, der går på barrikaderne for Ungdomshuset Jagtvej 69.

Bent Vinn Nielsen, der også skrev klummer i Information i en lang periode, har siden debuten ”Opkøb af dødsboer” skrevet en række bøger med udkantstema, som jeg har slugt (Vinn er vendelbo og er endt i Nykøbing Falster).

”Opkøb af dødsboer” handler om en genbrugsbutik, der bliver sønnens mulighed for at vinde magt i familien, ”Arbejdssky"kaldes ’Arbejderlitteratur, sprogeksperiment eller begge dele’, mens "Af irritationernes historie” fortæller om mennesker med sære ideer og besværlige karaktertræk fortalt med stille humor ogvarme. ”Et stykke af Muren” handler om den tidligere ungdomsoprører Kenneth Olsens begivenhedsrige sommerferie med familien, "Realiteternes verden” om Knud, en langtidsarbejdsløs ufaglært skibsværftsarbejder, der fortæller fra sin bænk og "En skidt knægt” om Bjarnes indtaling til en kassettebåndoptager af sine egne oplevelser fra han er 15 til 45 med ødelagt ryg. Hans kammerat Kasper er et dårligt eksempel, der lokker ham ud i sort arbejde.

"Godheden selv" har som hovedperson Bønne, en evigt godtroende nar i Aalborg i 1960'erne, der begynder at omgås kunstnermiljøet, mens den nyeste "Den svævende tankbestyrer”fortæller om den retskafne tankbestyrer Magnus og hans mere oprørske bror Evert.

Lone Hørslev’s ”Dagene er data” er skægge og rammende digte med tegninger af Julie Nord om data og dyr mmm. "Dyrets år” handler om Marie Grubbe i Christiania gift med Ulrik Gyldenløve og "Sorg og camping”, om Gunnhildur, der flygter fra fem venner på campingpladsen i Blåvandshuk. Hun har arbejdet i en boghandel, hvor hun har ’håndsolgt’ Kafka, og pludselig opdaget mandens utroskab.

Ole Have Jørgensen har skrevet en fin og festlig bog, ”18 år for Horsens” om byens udvikling i årene 1988-2016, hvor Have Jørgensen var kommunaldirektør.

Maria Helleberg er tre gange blevet forhindret – først af egen sygdom, så af mandens og sidst af Corona. Jeg glæder mig til at møde hende. Først skrev hun især historiske romaner.”Statholderens hustru” fortæller om kristne under jorden kontra en romersk senator’s luksus på Jesu tid og ”Seersken” om Kassandra, der oplever Trojas fald.

”Mine romerske historier” er essays med personlige indtryk af Rom og med digressioner til historien og endelig handler Thy-serien om Hellebergs egen historie og starter med

”Kvinderne fra Thy” om hendes formødre tilbage til1800-tallets Himmerland. Oldemor kæmpede sig op som selvlærtjordemor, der bliver lægens ligemand og med ham oplever teater iThisted, et gæstespil fra København. Så følger ”Søstrene fraThy”om mor og moster i Thisted og København og ”Barnet fra Thy”om Helleberg selv i Københavnog Vejle.

Ida Jessen og Helle Helle og mødte jeg på litteraturfestival i Bellacentret, hvor jeg desværre missede Merete Pryds Helle.

Ida Jessen's Hvium-saga starter med ”Den der lyver" om Lilleby-samfundet Hvium, et sted ved Limfjorden. ”Det første jeg tænker på” handler om præstefamilien, deres børn og det lille samfund og ”Børnene” om hvad der skete da præstens søn Gustav blev dræbt af en flugtbilist.

Hvium opfølgeren ”Telefon” følger igen præsten Lisa, som nu passer telefontjenesten for selvmordstruede i København.

Med ”En ny tid” og ”Doktor Bagges anagrammer” kommer vi til Thyregod, hvor lærerinden Lilly Høj møder lægen Vigand Bagge.”Ramt af ingenting. En glemmebog” handler som titlen siger om at glemme et afsluttet forhold.

”Kaptajnen og Ann Barbara" fortæller om den tyske kaptajn Ludvig von Kahlen, der vil undertvinge den jyske hede. Hans selvudnævnte husbestyrerinde Ann Barbara voldtages af herremanden Schinkel og tager en drastisk hævn. En fantastisk spændende og velskrevet historie, der netop er filmatiseret af Nikolaj Arcel. En flot film med storslåede billeder af heden. Han har tilladt sig at gøre historien endnu mere dramatisk med tekst af Anders Thomas Jensen, idet den lægger meget vægt på den sadistiske herremand.

Merete Pryds Helle har med "Hej menneske” skrevet en fortælling om stenaldermenneskets første skridt mod at blive menneske. Pryds Helle er selv med på en arkæologisk udgravning - hvor hun bliver bidt af en skorpion - i Petra i Jordan, der har inspireret til fortællingen. Folkets skønhed” er en spændende slægtsroman fra Langeland om Pryds Helle’s egen forhistorie.

Helle Helle skriver små tætte bøger, der i høj grad består af indre monolog og samtaler. ”Rødby-Puttgarden”fortæller om Janes og hendes søster Tinas dagligdag, som er fuld af mænd og hverdagens små problemer. ”Dette burde skrives i nutid” om en ung Haslev-piges første famlende skridt i København som forfatterspire, mens førtidspensionisterne John og Putte i ”Ned til hundene” optræder som barmhjertige samaritanere for en ung kvinde, der er flygtet planløst fra et forhold. Endelig er ”De” en stærk fortælling om gymnasiepigen hvis mor er døende af kræft.

Emner til forfattermøde

Ib Michael havde sagt ja, men bakkede desværre ud igen.

Andre forfattere nåede kun på ønskelisten til forfattermødet: Kirsten Thorup, Suzanne Brøgger, Troels Kløvedal, Peter Laugesen, Carsten Jensen, Leif Davidsen, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Hanne-Vibeke Holst og Søren Ulrik Thomsen (alle med venligt afskag), mens Møllehave, Hanne Reintoft, Hanne Marie Svendsen og Benny Andersen følte sig for gamle og Anne Marie Løn tragisk nok var ved at blive blind. Henrik Nordbrandt og Dorrit Willumsen forsøgte jeg også at invitere.

Ib Michael’s ”Vanillepigen”, som Henrik Wiwel kaldte 'En vidunderlig erindringsfantasi om slægtens og barndommens Roskilde’ fortsatte med ”Den tolvte rytter”, hvor fortidens ryttere kaldes frem, først en mexikansk ryttersoldat, der sætter ild til Koldinghus, og slutter med ”Brev til månen”, hvor Ib er tilbage i Roskilde og skal begrave faderens urne.

Søren Ulrik Thomsen beretter om sin barndom i essayet "En dans på gloser” og ’giver et bud på skabelses-processens metafysik’.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen’s ”Dronningen af Saba og Kong Salomon” er en utroligt fascinerende historisk roman med bibelsk motiv.

Møllehave og Benny Andersen omtales i afsnittet ’Kommunister og kulturradikale’ nedenfor.

Suzanne Brøgger giver med digtsamlingen ”Tone” en lovprisning af en hverdagshelt.

Kirsten Thorup fortæller Jonna’s og hendes arbejderfamilies historie på Vestfyn i de nøjsomme 1950ere i ”Lille Jonna” og "Den lange sommer" (1959: Jonna skal i gymnasiet). "Himmel og Helvede” har nye personer: klinikassistenten frk. Andersen, som forguder den læge, hun arbejder for indtil han går på pension, og kiosk-ejeren Bols’ violinspillende datter Maria, der til slut forelsker sig i Jonnas bror.

En nyere bog er "Tilfældets gud" der handler om en hvid, midaldrende kvinde med finanskarriere, der i Gambia lover at hjælpe en sort teenager-pige til London.

Dorrit Willumsen’s velskrevne og velresearchede ”Bang”, der fik Nordisk Råds Litteraturprisi 1996, ledte mig til Herman Bang’s fine ”Irene Holm og andre noveller” samt hans underholdende romaner "Ludvigsbakke" og "Sommerglæder". Den selvbiografiske ”Haabløse slægter” var til gengæld lidt deprimerende og for sej at komme igennem. Tine, der foregår i 1864 på Als og med degnens datter som titelperson, læste jeg som ung samt så filmen. Det er en mesterlig skildring af 1864 – Buk-Swienty leverer til gengæld en række nye facts om samme i "Dommedag Als".

Anne Marie Løn skriver i den grumme historie ”Fodretid” om gårsdagens landmand med et fortroligt forhold til dyr, der er dagens misdæder.

Mortensen og Bjørnkjær

Henning Mortensen mødte jeg ved et forfattermøde på Hovedgaard bibliotek, hvor jeg fortalte ham om Ingrids Lange-malerier, som han og hans kone Hanne efterfølgende kom og så. Han forærede mig en stribe romaner med dedikation.

Hans ti bind om Ib (ham selv) starter med ”Havside sommer”: barn på Fanø i 1940erne. Derefter "Den røde mandolin” der foregår i Horsens 1953, "Ulveørken”: lærervikar i Ulfborg 1958 - det var anledningen for mig til at skrive til ham, fordi min faster gik på realskole i Ulfborg i 1940’erne, hvor Ib senere er vikar (hun havde 4 km’s cykeltur plus godt 20 km med tog hver vej). Ulve og Ulfborg er på flere måder blevet knyttet sammen, senest da ulve dukkede op netop nær Ulfborg og én blev skudt.

I "Hebræisk himmel” er han rejst med toget gennem Jugoslavien til Israel for at bo i kibbutz, mens "Sneen og Døden” handler om moderens død (i et interview har han fortalt, hvordan moren i fortvivlelse havde forsøgt at drukne sig mange år før).

"Tvillingerne” foregår i Frankrig og fortæller om de to mindre tvillingesøstre, "Belleville” i Paris, "Tolderens sidste dage” i Horsens 1985, hvor han forsones med faderen. I "Manden fra havet” er vi i Paris, Madrid og Malaga. Sidste bind er "Raketter”: Fanø nytårsaften år 2000, der meget passende udkom i år 2000.

Nu skiftede han emne. I 2001 kom novellesamlingen ”Ofelia skal ikke være fed” (’Historier fra sindets hundehuller’ kaldes den på bagsiden), mens ”Bouffanelle” er improviserede vandringer gennem Paris.

Sondrup-trilogien ”Næb og klør”, ”Ræven går derude” og ”Rita Korsika” er muntre krimier fra et for Ingrid og mig spændende område, Sondrup, hvor vi selv har sommerhus. Endvidere fra Odder og Alrø med afstikkere til Århus og søndenfjords.

"Kvinden i korshæren” handler om frivillige i en genbrugs­butik og ”Det blanke vand” er en thriller om kærlighed og magt - Henry er havemand hos et velhavende ægtepar.

Kristen Bjørnkjær’s far er bror til min gamle tysklærer, Aksel Bjørnkjær, en god ven af mine forældre, og da de døde og blev begravet ved siden af Gerda og Aksel Bjørnkjær, tog jeg et billede af gravene og sendte det til ham. Da jeg besøgte min bror i København aftalte vi at mødes med ham. Jeg havde taget hans mest kendte digtsamling ”Kærestesorg” (brugt med dedikation) med, digte om forelskelse og kærlighed, set under alle mulige forskellige synsvinkler. Den byttede han straks med en ny, som jeg fik signeret.

Hans "Min landbrugsleksikalske barndom” er poesi formet som et leksikon, mens "Stoffers skruetrækker” er spændende namedropping.

Kommunister og kulturradikale

Hans Kirk’s Fiskerne er en stille fryd at genlæse. Nu fik jeg læst andre af hans bøger. I "Daglejerne” og fortsættelsen "De nye tider” er Cilius arbejderlederen, som organiserer en strejke og stifter en brugsforening. Samme solidariske skildring af hverdagsmennesker i Himmerland som i Fiskerne.

"Slaven” er en stærk fortælling om en slaves oprør på et slaveskib. Da han uretfærdigt dødsdømmes, sænker han til slut skibet ved at hugge hul i bunden.

"Borgerlige noveller", hvoraf flere har selvbiografisk karakter leder tanken hen på "Skyggespil", som er mesterlige erindringer. Til gengæld er ”Klitgaard og sønner” fra 1952 med personer fra vestkysten et mere propagandistisk, satirisk billede af besættelsestiden og retsopgøret bagefter, hvor han har skelet til sin partikammerat Hans Scherfig. Denne spidder i ”Idealister” alkymister, sexual-kosmologer, vegetarianere og spiritister omkring boghandler Damaskus, begyndende med at grosserer C. C.Skjern-Svendsen findes kvalt på sit gods. Også en kommentar til nutidens konspirationsteoretikere, Corona-skeptikere, QAnon m.fl.

Johannes Møllehave er en festlig skrivekugle med mange kloge betragtninger om Storm P, H. C. Andersen, Kierkegaard, Dostojevskij med flere. Bogen ”Den store Møllehave-bog" er en munter, alfabetisk ordnet antologi over Møllehaves ord og begreber, som blev solgt i Netto for kun 100,-. Han er humanist som andre kulturradikale – til Dansk Folkepartis og Søren Krarups fortrydelse - Benny Andersen, Leif Panduro, Lise Nørgaard og Erik Balling, som han har skrevet satire og mindeværdige TV-serier mm. sammen med. Hans erindringer ”På myrens fodsti”, ”Så forskellige sind” og ”Huset vi bor i” udgør hans første ”Erindringstrilogi: 1975-1980” (en samlet udgave) og fortæller charmerende om hans barndom og ungdom.

I ”Smil du er på – den” har han samlet humoristiske noveller samt uddrag af romaner af en række store forfattere –flere som Frank Jæger og Jens Kruuse har inspireret mig til viderelæsning.

Benny Andersen er også en munter og vemodig humanist. Herlige og pudseløjerlige digtsamlinger ”Kamera med køkkenadgang”, ”Den musikalske ål” og ”Her i reservatet” samt novellesamlinger som ”Puderne” med bl.a.’Hikke’ og ’Bukserne’ og ”Tykke Olsen m.fl. noveller”. Samtalebogen ”Det skal mærkes at vi lever” med vennen Møllehave er fuld af kloge og muntre betragtninger.

Villy Sørensen’s ”Sære historier” indeholder  sære historier som 'Blot en drengestreg’, ’En Kafka-idyl’, Tigrene og andre. ”Ragnarok” om nordisk mytologi har jeg til gode.

Karen Blixen bliver man aldrig færdig med, og da DR bragte Babettes gæstebud igen og Price-brødrene tilmed forsøgte at genskabe menuen, måtte jeg genlæse flere noveller fra bl.a."Vintereventyr" som Skibsdrengens fortælling og Sorgagre, der er en meget grum historie om moderen, der arbejder sig til døde på herremandens mark, og som Blixen har en aristokratisk og antikveret holdning til.

Poul Henningsen’s”Liva’s regeringstid” er en hyldest til mennesket Liva, hendes store talent og tragiske sygdom, mens ”Lys over land” er en antologi af aviskommentarer mv. om PH’s særlige stavemåde oma.

Anders Bodelsen fortæller i novellesamlingen ”Drivhuset”om en beskyttet opvækst fra besættelsestid til velfærdstider.

Henrik Stangerup’s ”Manden der ville være skyldig”er en fremtidsroman, i følge Jens Kistrup ’med et temperantsfuldt vredesudbrud mod alle humanister’. Manden har myrdet sin kone og vil ha’ sin straf, men skal i psykiatrisk behandling

En ambitiøs trilogi inspireret af Kierkegaards tre stadier udgøres af ”Det er svært at dø i Dieppe” om æsteten og forfatteren P. L. Møllers triste år i Frankrig, ”Vejen til Lagoa Santa” om naturforskeren P. W. Lund og hans forunderlige skæbne i Brasilien og endelig ”Broder Jacob” om Christian II’s hemmelige broder – det religiøse stadium.

Frank Jæger’s "Den unge Jægers lidelser” er en eventyrligt upålidelig erindringsroman, mens "Kapellanen og andre Fortællinger” er underfundige og sprælske, mens en skuespiller i novellaen "Døden i skoven” bliver smidt ud hjemmefra pga. et erotisk sidespring og af en ven sendes på ’rekreation’ til et fynsk skovløberhus med påtvungen ensomhed.

Knud Holst er mest lyriker. "Dyret” er hans første novelle­samling med både traditionelle og eksperimenterende noveller.

Knud Sønderby m.fl. har skrevet "Tingene. Knud Sønderby in memoriam" med Sønderby’s egen ’Tingene’ og med bidrag af Rifbjerg, Frank Jæger, Th. Bjørnvig, Mogens Fog og Flemming Bergsøe – endnu en lille bog, jeg faldt over blandt vores genbrugsbøger.

Elsa Gress nævnes nedenfor i afsnittet ’Mellemkrigstiden’.

"Leif Panduro’s verden” redigeret af Paul Hammerich fortæller en masse om Leif Panduro’s humor, TV-spil, radio-satire og romaner og har bidrag af en lang række af vennerne.

Poul Vad’s "Galskabens karneval” er en satirisk roman om moderne kunstnere i 1970’erne, dog knap så sjov 50 år senere.

Sven Holm’s "Termush, Atlanterhavskysten" fra 1967 er en uhyggelig fantasi om atomtruslen.

Vagn Lundbye’s to romaner"Den store by” og "Tilbage til Anholt” har fælles hovedperson, Jonas Boesen, der er på jagt efter sin forsvundne bedstefar, der led skibbrud ved Anholt i 1903. Tilbage i København møder han Christianias skæve og udstødte eksistenser. Ind imellem kom Hvalfisken (som jeg mangler), hvor Jonas møder den unge pige Pernille.

Vibeke Grønfeldt fra Samsø har i "Sommerens døde”skrevet om to unge kvinder i et dansk landsbymiljø.

Hjemstavn

Hjemstavns­forfatter kan opfattes som et indskrænkende begreb, men det er også et, der skærper læseinteressen.

Udover Ida Jessen, Lone Hørslev, Knud Sørensen og Jens Smærup Sørensen som er nævnt, har jeg læst Albert Dam, en hjemstavns­forfatter, der fik Kollegernes Ærespris.

”Jomfruen og soldaten” fra 1951 handler om sand kærlighed og sociale forskelle, mens ”Morfars by” fra 1956 er en fortællingskreds for et hundredår siden.

Martin A. Hansen’s ”Efterslæt. Sidste noveller og Skildringer” med 'Dobbeltportræt i karvskåren ramme’, Strudsen, Paradisæblerne og mange flere, og ”Martin A. Hansen fortæller” med ’Morbror Nimrod’, ’Jakobs kvinder’, ’Stinas Ligfærd’ m.fl. indeholder vidunderlige noveller.

"Nu opgiver han” er en bonderoman om klasseskel mellem husmænd og gårdejere mmm.

”Af Folkets Danmarkshistorie, Træet og stenen i vore forfædres tro” er essays som ’Bygmesteren kommer for at rejse en kirke i landsbyen’ m.fl. og ”Kringen” er essays fra Øvre Gudbrandsdal i Norge.

Jens Kruuse er ganske vist det modsatte af en hjemstavnsforfatter, men hans ”Min hat sidder skævt, Erindringsforskydninger”, der af Hakon Stangerup kaldes ’En lille fræk og festlig bog’, fortæller ikke desto mindre om hans opvækst i et velstående hjem i Odense.

Nyere forfattere, 1990 og frem

Erling Jepsen kan ikke slippe sit elskede Sønderjylland. ”Kunsten at græde i kor” handler om en skinhellig far med ’psykiske nerver’, der kan få begravelsesgæster til at græde i kor. Konen ta’r sovepiller, mens datteren på 14 må trøste ham om natten på sofaen – den troskyldige søn Allan er fortæller og faderens fortrolige.

I ”Frygtelig lykkelig” bliver Robert fra København landbetjent i Højer, hvor man gør tingene på sin egen måde, mens ”Den sønderjyske farm” fortsætter fortællingen om Sønderjylland; denne gang bruger Jepsen ’Den afrikanske farm’ som skabelon: ’Jeg havde en farm ved foden af Gramby bakke’.
Hans"Biroller" er ikke sønderjysk. Den unge Helene drømmer om at blive skuespillerinde og køber lidt tilfældigt en hundehvalp, der får en birolle på teatret.

Hanne-Vibeke Holst har skrevet en række spændende(køns-)politiske romaner og med "Knud, den store" har hun sat sin far et værdigt minde; han er i øvrigt nævnt ovenfor.

Hans Edward Nørregård-Nielsen har skrevet en erindringstrilogi, der er ’æt så ring’ endda’, ”Mands Minde” (med fotos af Kirsten Klein), ”Riber Ret” ( med fotos af Per Bak Jensen) og”Noget Nær” (med fotos af Johanne Klerk) om en barndom i armod i 1940'erne, om fedtede, brovtende bønder og en dagdrømmende far. I”Riber Ret”er han i Ribe alene med en stræbsom mor, der læser til sygeplejerske og får arbejde på Vester Vedsted Statshospital. Selv oplever han et snobbet, gammelkonservativt Ribe Katedralskole og bli’r forelsket. Endelig handler ”Noget Nær” om voksenlivet, sluttende som formand for Ny Carlsberg Fondet. Fortsættelsen "Som sagt”, indeholder flere spredte glimt af erindringer og”Limfjorden” fylder to store bind med minder og fakta - og med fotos af Kirsten Klein.

Jørgen Leth’s selvbiografiske "Det uperfekte menneske” rejste et ramaskrig pga. kokkens datter på Haiti og "Kunsten at gå på gaden” er en antologi af tekster fra tresserne redigeret af Lars Movin.

Maria Grønlykke’s "Fisketyven”er muntre historier hjemme fra forældrene Lene og Svend Grønlykke’s Løgismose og Sønderby på Fyn.

Katrine Marie Guldager’s novellesamling "Kilimanjaro” foregår i Afrika, hvor hvide og sorte med vidt forskellige baggrunde støder sammen. I "Bjørnen” skændes Vibse med Bent og stikker af til snestorm i Sverige og til mødet med en brun bjørn.

I Pablo Llambías’ "Rasende” er Patricia på 16 rasende på verden og familien.

Malene Ravn’s "I dine øjne” fortæller om Lai Fun, der udstilles i Tivoli i 1902 og får en søn med Gudrun.

Kaspar Colling Nielsen’s "Den danske borgerkrig 2018-24” er en ubehagelig dystopi.

Maren Uthaug’s "Og sådan blev det” handler om Knut, der forlader sin samiske kone og flytter til Danmark med datteren Risten. En stærk historie.

Peter Adolphsen’s "Brummstein” er en kortroman om en konstant brummen eller underlægningsmusik, der har akkompagneret Alpernes opståen. Sammen med Ejler Nyhavn skrev han ”Katalognien”, hvor 'Peter og Ejler danderer den med højpandet ævl og psykoaktive substanser'.

En ganske skæg ide fik Paul Schiøtt & Uffe Stenstrop med ”Jeg skriver til jer fordi…” om Ditlev H. Møllers opdigtede korrespondancer med offentlige myndigheder, virksomheder oa. med svar - nogle gravalvorlige, andre med et skævt smil.

Morten Pape’s"Planen” omhandlerde seneste 20 års danmarkshistorie set fra Urbanplanen på Amager. Han er sammen med Glenn Bech og franske Édouard Louis og Annie Ernaux (Nobel-pristager i 2022) en af de nye arbejderklasse-forfattere ifølge Matthias Dressler-Bredstorff i Information.

Jens Christian Grøndahl’s"Hjertelyd” handler om spændingen mellem mennesker af forskellig alder. Bogens jeg-fortæller får meddelelse om, at vennen Adrian er død af et hjerteslag i New York.

1800-talsklassikere

Henrik Pontoppidan har skrevet en herlig lille kortroman, Isbjørnen. Et citat: ”Forestil dig, kære Læser, et stort, luerødt Ansigt, nedfra hvilket der hænger et snehvidt og filtret Skæg, mellem hvis grove Haar der undertiden skjuler sig flere gamle Levninger af grøn Søbekaal, Brødkrummer eller lysebrun Snustobak, end det er strengt appetitligt. Sæt hertil en blank og knudret Pandebrask, bagtil bekranset af hvide Nakkehaar, der hænger i Krøller ud over Frakkekraven, et Par smaa, tykke, lodne Øren, tykke, bomuldsagtige Bryn og en mægtig, svagt blaanende Næse mellem store, vandblaa, stift stirrende Øjne. Tilføj endvidere i dette Ansigt et uafladeligt, ligesom ubevidst Minespil, en hyppig Smilen i Tanker, en munter Kniben det ene Øje sammen eller en pludselig, umotiveret Hæven og Sænken af de svære Bryn ledsaget af tilsvarende Bevægelser af Arme eller Skuldre – og du vil nogenlunde kunne danne dig et Billede af Genstanden for Uggelejre Herreds Forfærdelse for alle Præsternes Rædsel, Skolelærernes Harme og Bispens Fortvivlelse – Sognepræst til Søby og Sorvad: Thorkild Asger Ejnar Fredrik Müller. ” 

Müller har været forvist til Grønland og efter hjemkomsten er han blevet gejstlighedens og degnenes rædsel og sine sognebørns nære ven.

H. C. Andersen vil altid fascinere,og der udkommer mange bøger om ham. Jens Andersen har skrevet den fine biografi ”Andersen”. Efter min mening er det mindre vigtigt, om hans far er Chr. den 8. (de har højden til fælles og H.C. var støttet af kongelige venner fra barn), som Jens Jørgensen med flere tror (se 'Et kongeligt eventyr'), eller om han er en fattig og dristig skomager, der tvivler på Vorherre og dør efter at ha' sprunget soldat for en bonde. Han nåede at få et æresfakkeltog i Odense, præcis som hans mor havde drømt.

Andersen besøgte Charles Dickens, som ikke ligefrem var begejstret for mødet med den kejtede, ranglede dansker. Dickens hørte jeg lidt tilfældigt om i radioen. Det var titlen ”To byer” og indledningen om Paris og London 1775: ”Det var den allerbedste tid og det var den allerværste tid. Det var visdommens tid og det var ufornuftens tid”. Den følger en livstidsfange i Frankrig og slutter med Den franske revolution i 1789.

Verdenskrigen og Mellemkrigstiden

Første halvdel af 1900-tallet – og især Mellemkrigstidens Europa er på mange måder fascinerende.

Østrigeren Florian Illies’ roman "1913" fortæller måned for måned om kendte kunstnere og politikere og starter nytårsnatmed en 12-årig Louis Armstrong i New Orleans, der affyrer en stjålen revolver, bliver anbragt på en opdragelsesanstalt og lærer at spille saxofon. Den foregår især i Wien, hvor både Hitler som mislykket maler og Stalin på sin sidste udenlandsrejse inden krigen begge spadserer i Schönbrunn-parken. Andre byer er München, Berlin og Paris og personerne Freud, Kafka, Thomas Mann osv.

Tyske Erich Kästner’s "Tre mænd i sneen" er en munter historie fra et vintersportshotel i Tyskland i 1920’erne, men med Hans Fallada’s "Lille mand, hvad nu" kommer alvoren ind. Det er en grum historie om armoden i Tyskland i Mellemkrigs­tiden.

Elsa Gress’ungdoms-erindringer "Fuglefri og fremmed” fortæller om hendes vandreture i Tyskland i 30’erne og hendes deltagelse i modstandsbevægelsen og mødet med andre unge forfatttere. Et apropos til Erik Strömgren og andre kulturpersonligheder fra den periode, der også rejste i Tyskland og blev chokeret.

Også Nobel-prisvinderne Heinrich Böll med "Da krigen brød ud – Da krigen holdt op" og Günther Grass med "Kat og mus" (om Danzig i Mellemkrigstiden) fortæller grotesk og humoristisk om Tyskland før, under og efter krigen, mens Anthony Doerr’s "Alt det lys vi ikke ser" handler om en ung blind fransk pige og en ung tysk soldat, der fanges i en ildstorm's ruiner i en bretonsk kystby i 1944.

Willy-August Linnemann’s fem Europafortællinger foregår i en bunker i Flensburg i 1945, hvor beboerne i et kvarter søger tilflugt for bomber om natten og fortæller historier for hinanden. I ”Bogen om det skjulte ansigt" fortæller forskellige bipersoner som hofbuntmager Jönsson om Persianerkåben, handelsgartner Frobenius om Karl den Muntre osv. I "Døden må have en årsag" starter museumsdirektør Jørgen Jensen på den egentlige historie om to beslægtede familier på egnen, Jensens egen på kroen ”Den bestøvlede kat” ved Hærvejen og von Harris fra herregården Harris. De følgende Europafortællinger, "Byen ligger skjult af lyset”, "Skæbnen kan være en skælm" og ”Alle skal tjene to herrer” fortsætter beretningen med forskellige fortællere i bunkeren.